Dagens Spilforslag: Nantes foran svær udekamp
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Nantes foran svær udekamp

Der er mål i luften, når Nantes gæster Stade Gaston-Gerard i Dijon.

Lørdag kl. 20.00
Dijon - Nantes
Begge hold scorer
1,90 @ bet365

Både Dijon og Nantes har handlet forholdsvis stort ind i løbet af sommeren, og det kunne især ses hos dagens hjemmehold, som gjorde en god figur i 2-1-sejren ude over Montpellier. Nantes tabte 1-3 hjemme til Monaco i træner Miguel Cardosos første kamp efter skiftet fra Claudio Ranieri, men Kanariefuglene leverede en spillemæssigt godkendt indsats.

Dijon er uden nederlag i de sidste 16 hjemmekampe, hvis opgør mod holdene fra top 4 fraregnes. Holdet har scoret 32 mål, men har til gengæld blot præsteret tre clean sheets. Nantes har scoret mindst ét mål i 12 af de sidste 13 udekampe, mens holdet i blot har leveret fem clean sheets på fremmede baner i forrige og denne sæson.

Dijon gik kun fra banen i én hjemmekamp uden at score i sidste sæson, mens samme fænomen blot forekom i tre af Nantes’ 18 udekampe. På bundlinjen står, at begge hold scorede i 79 procent af Dijons hjemmekampe og 58 procent af Nantes’ udekampe i sidste sæson. Og da premiererunden ikke giver anledning til at tro, noget radikalt skulle være ændret hos de to klubber, ligner odds 1,90 på mål fra begge hold en flot betaling.