Retovs Råd
Illustration
Spil

Retovs Råd

Han var ude på én kamp fredag. Han var ude på én kamp lørdag. Søndag går Martin Retov AMOK med hele 5 forslag

Spilstop 13.00
Silkeborg - AaB 2
Odds 2,05 bet365

- Vi har de danske mestre oppe imod en oprykker, der endnu ikke har scoret, og så kan vi hente mere end to gange pengene? Det forstår jeg ikke, og må have baggrund i at AaB har spillet en anstrengende kamp i midtugen, men omvendt skal de vel også have revanche, for godt var det ikke på Cypern, og den plet skal vel vaskes væk hurtigst muligt?

Spilstop 13.30
1860 München - Darmstadt 1
Odds 2,20 Nordicbet

- Et formidabelt odds på en hjemmesejr. 1860 har ganske vist fået en elendig start på sæsonen med 1 point efter tre kampe, mens Darmstart er startet lige omvendt med 7 point for tre kampe, men der er vel næppe 10 procent af spillerne, som tidligere har optrådt på Allianz Arena, og det kan altså være en skræmmende oplevelse. Darmstadt har haft nogle lettere modstandere end 1860, og det er tid for nærmest evigt underpræsterende 1860 at sætte sæsonens første sejr på kontoen. 

Spilstop 17.00
FC Nordsjælland - Brøndby X
Odds 3,40 Unibet

- FC Nordsjælland er startet sæsonen bedre end i hvert fald jeg havde regnet med, mens Brøndby vel har gjort det ok i Superligaen. De sælger Makienok, men har stadig et hold, som jeg vurderer, kan drille FC Nordsjælland på kunstgræsset, men ingen af dem kan lide at tabe til hinanden, og i sidste ende tror jeg, at de deler i porten.

Spilstop 19.00
OB - FC København 2
Odds 2,00 Scandic

- Som med AaB; det her odds er jeg simpelthen bare nødt til at spille. FCK har været ringe, men har også selv meldt ud, at nu skal der altså fokuseres på at gøre det godt i Superligaen, hvor de har underpræsteret indtil nu. OB er uden Rasmus Falk, som driver meget af deres offensive spil, og så er FCK er meget bedre hold.  

Spilstop 19.00
Villarreal - Barcelona X
Odds 4,25 Unibet

- Barca er selvfølgelig knald-dygtige og altid favoritter, men det er altså svært at spille på El Madrigal, og Barcelona vil ikke tude over at dele i porten. I foråret førte Villarreal med 2-0, inden Barca leverede et flot come back, men godt hjulpet på vej af et par selvmål, så Barca er advaret og vil passe på, slutter Martin Retov, som med denne håndfuld nu allerede får lov at holde fri igen, da næste weekend byder på landskampe. Derfor er Retov tilbage igen om 14 dage.