Retovs Råd: FCK smider point
Spil

Retovs Råd: FCK smider point

Skarpheden var lagt på hylden i sidste uge, men Martin Retov har atter sadlet op og er klar til kamp mod bookmakerne

Lørdag 15.00
BK Frem - AB X
Odds 3,70 Tipico

- Intet mindre end topkamp mellem nummer et og to, men samtidig er topkampen også så tæt imellem dem og flere andre hold, at det er dyrt at smide tre point imod en direkte rival. Frem er normalt fremragende hjemme, men AB i seriøst god form, hvorfor jeg tror, at de to parter får neutraliseret hinanden og spiller uafgjort.

Søndag 13.30
Sandhausen - FSV Frankfurt 1
Odds 2,35 Tipico

- FSV er intet mindre end e-LEN-digt kørende. Der er intet, der fungerer og da slet ikke defensive, hvor målene vælter ind i stimer. Det er for godt et odds IMOD dem til at lade ligge.

Søndag 13.45
Helsingør - Fredericia 1
Odds 2,65 Tipico

- Helsingør pillede i sidste uge brodden af Vejle, og er normalt endnu bedre på egen bane, men jeg mener, at Fredericia svinger alt for meget til, at være vurderet som favorit på udebane i sæsonens længste køretur.

Søndag 13.45
Lyngby - AC Horsens 2
Odds 3,00 Tipico

- Topkamp i 1. division, og jeg er overbevist om, at Horsens ganske enkelt er for giftige til, at de bør være så store outsidere mod Lyngby, der ikke har været så overbevisende i foråret, som de var i efteråret. Horsens scorede på tre dødbolde mod Vendsyssel, det er de altså bare skarpe til, og får de chancen, skal de nok slå til her, hvorefter det "kun" gælder om at holde Lyngby fra fadet.

Søndag 16.00
Viborg - FC København X
Odds 3,60 Tipico

- Jeg er sikker på, at FCK har brugt mange kræfter på kampene mod Brøndby, og Viborg lykkedes med at holde FCK til 0-0 i den omvendte kamp. De er ikke blevet dårligere siden og efter de hårde kampe i New Firm, kan det være lidt af et anti-klimaks at rejse til Viborg. Med al respekt. Derfor kan de grøn-hvide pille point her, slutter Martin Retov denne weekends gennemgang.