Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Højt humør på Vicarage Road

Både Watford og Wolverhampton har selvtilliden i top før onsdagens duel.

Onsdag kl. 16.00
Watford – Wolves
Begge hold scorer
1,81 @ NordicBet

Watford er som genfødte under Nigel Pearson, der har set sit hold hente syv point i de sidste tre kampe med en målscore på 6-1. Præstationerne har tændt op under sammenligninger med Pearsons tid i Leicester, som han i 2015 reddede fra nedrykning ved at vinde seks af sæsonens otte sidste kampe.

Så langt tilbage behøver Nuno Espírito Santo ikke at kigge for at finde de seneste triumfer. For selv om Wolves tabte med 0-1 til Liverpool søndag, kunne holdet sagtens være indsatsen bekendt som en opfølgning på 3-2-sejren over Manchester City.

Det er med andre ord to formstærke hold med høj selvtillid, der mødes onsdag på Vicarage Road. Her har Watford holdt målet rent i fem af de sidste syv kampe, men det har primært været imod bundhold af en anden kaliber end Wolverhampton. Samtidig har Watford flere afbud i defensiven, som også må undvære Adrian Mariappa, der blev udvist i den seneste kamp mod Aston Villa.

Wolves var en VAR-underkendt storetå fra at komme på tavlen imod Liverpool, og holdet har scoret i de otte foregående udekampe. Samlet set har begge hold da også scoret i 75 procent af alle kampe for Wolverhampton, så jeg tror på mål i begge ender til pæne odds 1,81 hos NordicBet.

Onsdag kl. 13.30
Burnley – Aston Villa
1
1,91 @ NordicBet

Det er svært at blive klog på Burnley, som fulgte to 3-0-sejre i november op med at tabe fem af de følgende syv kampe. Holdet har dog en særlig evne til at vinde de kampe, der virkelig tæller, samt at være ret stabile på eget græs, hvor man har hentet 15 af 24 point.

Optimismen var stor hos Aston Villa i starten af december, hvor man fulgte en sikker 2-0-sejr over Newcastle op med 2-2 ude mod Manchester United. Siden da har Villans tabt seks af syv kampe, selv om modstanderne på det seneste har bestået af bundhold og oprykkere.

Det er langt fra sikre penge at spille på Burnley. Hjemmeholdet har dog en næsten tom skadesliste, ligesom man altså trods alt er stærke på eget græs, hvor kun Liverpool, Chelsea, Manchester City, Manchester United og Crystal Palace har taget point i denne sæson.

Over for det står Aston Villa som Premier Leagues dårligste udehold (1-1-8) med flere spillere skadet samt tvivl om en profil som Tyrone Mings, hvis fravær sammen med John McGinn virkelig har gjort ondt. Jeg lander derfor på at anbefale 1-tallet ud fra en kombination af både Burnleys styrker og Aston Villas svagheder til NordicBets markedsledende odds 1,91.