Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Ulve jagter mål på Etihad

Fortsætter Arnautovic den lovende start på januar og kan Leicester leve op til forventningerne på hjemmebane?

Mandag kl. 21.00
Manchester City - Wolverhampton
Begge hold scorer
2,25 @ Unibet

Julekrisen er afblæst hos Manchester City, som fulgte 2-1-sejren i det tætspillede topopgør mod Liverpool op med en 7-0-sejr over Rotherham i FA Cuppen. Og selv om Manchester City dermed er fortjente storfavoritter her, så er det værd at notere sig, at Pep Guardiolas hold sjældent lukker helt af i forsvaret på hjemmebane.

City har kun holdt målet rent i tre ligakampe på Etihad i denne sæson, mens man har indkasseret mål i de sidste seks hjemmekampe i træk. Ser vi isoleret på kampe imod hold fra midten af rækken, har City indkasseret mål i syv af de sidste ti.

Det bør give blod på tanden for et Wolverhampton-hold, som har selvtilliden i orden efter 2-1-sejren over Liverpool i FA Cuppen. Wolves har nemlig scoret mål i otte af de sidste ni udekampe, mens holdet også kom på tavlen ude mod både Tottenham og Arsenal tidligere i sæsonen. Unibet topper markedet med odds 2,12 på, at begge hold scorer, hvilket ligner et fint værdispil på sidste kamp i 22. runde.

------------------------
Afviklede bets:

Lørdag kl. 13.30
West Ham - Arsenal
Marko Arnautovic scorer
2,63 @ Unibet

Marko Arnautovic brugte blot to minutter på at score kampens første mål, da West Ham slog Birmingham med 2-0 i FA Cuppens 3. runde. Den østrigske angriber ser dermed ud til at have genfundet målformen på det helt rette tidspunkt med tanke på de mange transferrygter, der omgærder hans navn i det genåbnede transfervindue.

Nu gælder det så en hjemmekamp mod Arsenal, som blot har holdet målet rent i én af det sidste års 20 udekampe i Premier League. Samtidig kan Arsenal blot prale af tre clean sheets i de sidste 18 udekampe mod midterhold som West Ham.

Marko Arnautovic – der ikke skulle være plaget af de rygsmerter, som førte til en tidlig udskiftning i sidste weekends FA Cup-kamp – var ramt af skader i december, men virker på vej tilbage mod topformen med tre mål i de sidste to kampe. Østrigeren har scoret i begge West Hams foregående opgør mod Arsenal, og til Unibets markedsledende odds 2,63 sætter jeg pengene på et hattrick mod The Gunners’ hullede defensiv.

Lørdag kl. 16.00
Leicester - Southampton
1
2,00 @ NordicBet

Leicester har vundet tre af de sidste fire kampe i Premier League, og kravet her er uden tvivl endnu en sejr med tanke på Manchester Uniteds nyfundne form under manager Ole Gunnar Solskjær. Det bør da også være muligt, selv om Southampton både resultat- og spillemæssigt har fået et løft under Ralph Hassenhüttl.

The Saints må nemlig ikke bare undvære stærke Maya Yoshida i forsvaret på grund Asian Cup samt karantæneramte Pierre Emil Højbjerg på midtbanen. Også topscorer Danny Ings sidder ude med en skade, hvilket gør Shane Long til den eneste disponible angriber med Michael Obafemi på skadeslisten og Manolo Gabbiadini på vej til Serie A, mens Charlie Austin afventer en forventet karantænedom, imens disse linjer skrives.

Southampton står med 1-2-5 som udbytte af holdets sidste otte udekampe mod hold fra rækkens bedste halvdel. Lagt sammen med gæsternes mange skader hælder jeg til 1-tallet her, selv om der er al mulig grund til at advare om Leicesters lunke form på King Power Stadium, hvor blot to af de sidste syv kampe har givet en sejr.

Søndag kl. 15.15
Everton - Bournemouth
X
4,00 @ NordicBet

Everton har ramt en bølgedal med nederlag i fire af de seneste fem ligakampe, så indsatsen nu skal op på 320 kroner. Og selv om det aldrig er sjovt at åbne for de halvstore indskud, så er der alligevel flere lyspunkter før hjemmekampen mod Bournemouth.

For det første er odds 4,00 ganske attraktivt, mens det er værd at notere sig, at de to hold ofte spiller jævne kampe med Evertons 6-3-sejr for to år siden som den lysende undtagelse. Sæsonens første opgør endte 2-2, og Bournemouth har spillet uafgjort i seks af de sidste ni udekampe mod hold fra midten af rækken.

Everton-eksperimentet følger en helt bestemt skabelon, hvor der spilles på X i alle Evertons ligakampe. Ved tab fordobles indsatsen, mens en gevinst nulstiller indskuddet i næste runde til startbeløbet på 10 kroner. Og det koncept fraviges naturligvis ikke her med bevidstheden om, at et X vil indkassere en gevinst på knap 1.300 kroner.

Regnskab for ”Everton-eksperimentet”:
• Indskud i denne runde: 320 kr.
• Indskud: 3.310 kr.
• Gevinst: 7.002 kr.
• Profit: 3.692 kr.
• Tilbagebetaling: 212 %