Generelle

Fodbolden blev hans redning

For 14 år siden tog Njogu Demba-Nyrén en beslutning, der ændrede han

For 14 år siden tog Njogu Demba-Nyrén en beslutning, der ændrede hans liv. Den 17-årige svensk-gambianer sad på McDonald's i det centrale Stockholm påvirket af både alkohol og hash. Pengene til maden havde han tigget sig til ude foran restauranten.

"Jeg havde det vældig dårligt på det tidspunkt. Når jeg så Milan på tv, tænkte jeg: "Hvordan fanden skal jeg blive en af dem, hvis jeg fortsætter sådan her?" Sådan havde jeg tænkt mange gange, men snart var man tilbage i skidten igen," har Demba-Nyrén fortalt til Aftonbladet.Med støtte fra familien fik den talentfulde teenager, som kunne hundredvis af tricks med en bordtennisbold, brudt den negative spiral. Han trænede stenhårdt i forsøget på at skabe en mulighed for at komme væk fra den bandekriminalitet, han var blevet en del af i området omkring hjembyen Falun nordvest for Stockholm."Der var kamp mellem forskellige grupper, både internt i Falun, men også med bander i Borlänge, der er den store by i området," fortalte Demba-Nyrén til Tipsbladet i foråret 2006.Indsatsen blev belønnet, da han et par år senere modtog tilbud fra flere forskellige klubber - blandt andet fra Stockholm."Men jeg ville så langt væk fra Falun som muligt, så jeg valgte BK Häcken i Göteborg. Det blev min redning," tilføjede angriberen, som var 19 år, da han drog til Göteborg og spillede to sæsoner.Undervejs traf han en agent med gode kontakter i Grækenland, som skaffede en kontrakt med PAS Giannina i januar 2002. Herefter gik turen via græske Aris Thessaloniki, bulgarske Levski Sofia, græske Panathinaikos og et lejeophold i Kerkyra FC inden han havnede i Superligen som ny Esbjerg-angriber i sommeren 2005. (nir)