"Jeg er måske også lidt en træningsnarkoman"

Det er ikke for ingenting, at AGF's Jakob Poulsen efter superliga-kampen mod Silkeborg tilbage i august beskrev Jim Larsen som "et ordentligt jern," men Jim Larsen er stor på den gode måde.

For det første er Jim Larsen nok stor, men stor af en fodboldspiller at være. Mange af holdkammeraterne i Silkeborg IF fremstår som de rene spirevipper ved siden af, men vi snakker altså ikke stor som en center i basketball eller en linebacker i american football.Højden på 190 centimeter og vægten på 90 kilo svarer sådan cirka til Tipsbladets udsendte, men massen er noget anderledes fordelt. Kiloerne sidder jævnt over hele kroppen og består mest af muskler, hvor de hos mere utrænede visse steder hænger og slasker.Forskellen kan godt mærkes i håndtrykket, da vi hilser pænt og sætter os til rette i cafeteriet i den gule villa på Søholt.Jim Larsens eksplosive spillestil og fysiske egenskaber har internt i Silkeborg-truppen gjort ham til den ene halvdel af duoen Bøf og Bøf, med forsvarsmakkeren Thorbjørn Holst Rasmussen som den anden Bøf.Der er ingen tvivl om, at Jim Larsens hurtige opstigen i dansk fodbold har en hel del at gøre med fysikken, men hvordan?"Jeg bruger min fysik til at sætte mig i respekt. Både i nærkampe, men også i hovedspillet. Der har jeg en vis størrelse og god kraft i benene til at springe. Jeg er også forholdsvis hurtig. Så jeg bruger min fysik til at sætte mig igennem over for min modstander. På en fair måde," mener Jim Larsen selv.Statistiken bakker det op, for Jim Larsen har kun fået tre gule kort i sine 18 superligakampe for Silkeborg IF, og på en i den sammenhæng udsat plads som midterforsvarer er advarsler svære helt at undgå.Væsentligt er selvfølgelig en veludviklet motorik, så Jim Larsen ikke bare braser ind i folk som en elefant i en porcelænsbutik."Ja, vi har da noget koordinationstræning herude, men det er ikke noget, jeg har arbejdet meget med. Det er kommet stille og roligt. Jeg har heller ikke altid været en stor spiller. Da jeg var mindre, var jeg ikke særlig stor, men lige pludselig så røg jeg på fodboldkostskole ovre i Jylland, og så fik jeg noget rugbrød, og så skød jeg i vejret og tog en hel masse kilo på."

Kostskoledreng

Jim Larsen hentyder til Hessel Gods Fodboldkostskole i Grenå på Djursland, hvor han gik et år som teenager. Tidligere topspillere som Lars Lundkvist, Flemming Povlsen og Kent Nielsen har undervist der, og opholdet skulle vise sig at blive af stor værdi for Jim Larsen.

"Det er et fantastisk sted. Leon [Andreasen] har også været derude. Der har været en del stykker derude: Steffen Rasmussen, Jonas Damborg, Mike Tullberg.""99 procent af dem, der har gået derude, vil nok sige, at det er den bedste tid, de har haft i deres liv. Man får bare et sammenhold, der er helt unikt, og man får lov til at træne en hel masse. Dem, der tager derud, er jo nogle, som lever for fodbold og elsker det. Så får man lov til at leve det fuldt ud ved at træne hver dag under professionelle vilkår, samtidig med, at man går i skole.""Jeg udviklede mig en hel masse, det år jeg gik derude. Jeg fik også en pris for det dengang, som den der havde udviklet sig mest. Det er bare et sted, hvor der er noget disciplin, men folk kan rigtig godt lide at leve under den disciplin, fordi der er så meget fodbold, og det er på en fair måde, det foregår.""Jeg har enormt meget at takke Hessel Gods for der hvor jeg står i dag, og for den person jeg er i dag. Det er lidt svært at beskrive nogle gange. Det giver de unge blod på tanden."I juniortiden spillede Jim Larsen sideløbende i AGF, men løb lidt sur i tilværelsen."Jeg stoppede i AGF efter et år derude. Jeg gik lidt død i det. Jeg kunne ikke lige få det til at hænge sammen med transport, skole osv. Jeg gik i skole i Grenå og skulle køre frem og tilbage. Jeg manglede lidt gnisten dengang og mistede lysten til det.""Så begyndte jeg at spille i Grenå igen, hvor det først var Jyllandsserien, så rykkede vi op i kval-rækken, og så blev det Danmarksserien til sidst. Da jeg var færdig med Hessel Gods, tog Lars Lundkvist mig med til Brabrand, hvor han er træner. Jeg tog så et par år i Brabrand, hvor vi var i 1. division, men rykkede ned til sidst, og så blev jeg solgt til Silkeborg, og har spillet her siden."Det er en kombination af gener, rugbrød og så vægttræning, som gør at Jim Larsen ser ud, som han gør i dag, men han er bevidst om ikke at pumpe alt for meget jern, for så bliver han for stor og dermed for langsom."Ja, man bliver for stor, og det er ikke altid, at det er lige hensigtsmæssigt. Det kommer også an på, hvor de kilo sidder henne. Det har jeg meget godt styr på og har fundet den balance. Jeg ved godt, hvor meget jeg skal løfte hvornår. Man skal ikke gøre det vildt meget, når man er i gang med sæsonen, for så kan det tære på kræfterne til kampene. Man bygger den fysiske råstyrke op i pauserne, og så holder man det ved lige i løbet af sæsonen."Men du kan godt lide den fysiske dimension og træningen?"Ja, jeg kan godt lide at presse mig selv, både i løb, til fodbold og til styrketræning. Jeg har ikke noget imod at træne hårdt. Jeg kan godt lide at konkurrere og presse mig selv på den måde. Jeg kan sikkert også lide det mere end så mange andre fodboldspillere kan. Jeg har aldrig haft noget imod at træne. Jeg er måske også lidt en træningsnarkoman på et eller andet niveau."Så hvis ikke, at Troels Bech sagde engang imellem, at nu skal du altså ud på banen med de andre, så ville du bare ligge nede i styrkerummet og pumpe jern?"Nej, det villle jeg ikke. Jeg elsker at spille fodbold. Jeg vil helst spille fodbold, men det andet hører bare med til den position, jeg spiller, og den spiller jeg nu engang er."Og det er med en idealvægt på 90 kilo, som ligesom bare er trimmet ned til musklerne?"Ja, sådan set," gnækker Jim Larsen.Dialekten lyder for de fleste jyder måske som fynsk, men Jim Larsen stammer fra det allervestligste Sjælland, nærmere betegnet Korsør, og der lyder man sådan.

VM er en kæmpe gave

Han dukkede nærmest op som trold af en æske i efteråret. Jim Larsen havde aldrig tidligere været udtaget til noget landshold, men fandt pludselig sig selv blandt landstræner Morten Olsens udvalgte til truppen mod Ungarn i VM-kvalifikationskampen i oktober. Frugten af en række imponerende præstationer i Silkeborgs midterforsvar i klubbens højst overraskende efterår.

I januar var Jim Larsen så med ligalandsholdet på træningstur til Thailand, hvor han startede alle tre kampe og gjorde sig positivt bemærket i begge ender af banen. Mod Singapore scorede han mål, og mod Thailand forhindrede han et mål ved at heade en bold væk inde på stregen."Mit efterår var nok også overraskende for mig, med de ting jeg fik opnået på relativ kort tid. Først da jeg blev udtaget til A-landsholdet mod Ungarn. Det var en kæmpe overraskelse, som jeg slet ikke havde forventet. Det var selvfølgelig en drøm, jeg havde, men jeg havde slet ikke forventet, at den skulle gå i opfyldelse så tidligt. Så var der ligalandsholdsturen til Thailand, hvor jeg fik lov til at spille tre kampe fra start, som jeg selvfølgelig også er rigtig taknemmelig for. Det var et spændende efterår."Ser du reelt dit forår som om, at du spiller for en landsholdsplads til VM? Hvad har du fået af indikationer i den retning?"Jamen, på den måde har jeg ikke rigtig fået nogle indikationer. Jeg tænker ikke så meget i den retning. Jeg vil gøre det så godt som muligt for Silkeborg i hver kamp. Jeg har det sådan lidt svært ved at tænke for meget ud i fremtiden. Der kan ske så mange ting i fodbold. Jeg tager en kamp ad gangen og prøver at gøre det så godt som muligt. Så må jeg ligesom se, hvor jeg står med Silkeborg efter sæsonen, og hvilke muligheder der opstår på andre planer."Så det er ikke sådan, at Morten Olsen har trukket dig til side og sagt: "Jim, hvis du spiller sådan som du gjorde i efteråret for Silkeborg, så kommer du med til VM?""Nej. Sådan tror jeg ikke, han siger til mange spillere."Men det kunne godt tolkes som om, at du står med gode kort på hånden, når du starter alle kampene i Thailand og også har været med inde omkring A-landsholdet før?"Ja, jeg er selvfølgelig rigtig glad for at komme med på landsholdet, fordi jeg aldrig havde været med før. Og at vi så var to uger dernede, det var da enormt lærerigt rent fodboldmæssigt og også udviklende personligt.""Man blev sat ind i den måde, Morten [Olsen] og Peter [Bonde] gerne vil have, at vi spiller på, og det er rart at have med i bagagen. Men der er lang vej endnu, til jeg står med en plads, og det er ikke noget, jeg tænker over lige nu."Så du føler det ikke som et ekstra pres i det forår her, at du nu skal ud at præstere noget hver gang for at komme med til VM?"Nej, det gør jeg ikke. Jeg tager det stille roligt. Det har jeg altid gjort. Jeg tager det fra kamp til kamp. Det er ikke sådan, at jeg har en forventning om, at jeg skal med til VM. Skulle det ske, ville det være over al forventning. Jeg kan slet ikke beskrive det. En kæmpe gave. Hvis jeg ikke gør det, kan jeg sagtens forstå det, og så glæder jeg mig til at følge det hjemme fra sofaen. Det er på ingen måder sådan, at jeg ville blive skuffet eller noget."Har du nogen fornemmelse af, hvor du står i hierarkiet?"Jeg kan jo sagtens regne ud, at der er nogen, der står foran mig. Nogen, der spiller i en højere liga. En Simon Kjær og en Daniel Agger er jo sikre."Så er der en kabale med dig, Per Krøldrup og Anders Møller Christensen?"Ja, og de to andre er jo mere rutinerede end mig. Jeg er lidt uprøvet på det plan. Jeg ved ikke, hvor jeg ligger niveaumæssigt i forhold til dem, men jeg kan godt se, at jeg har nogle andre kompentencer, end de har. Med mit hovedspil og så videre. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal tolke det. Jeg tager det bare stille og roligt."Synes du selv, at du mangler noget, for at blive en "fuldblods landsholdsspiller?" "Ja, jeg mangler selvfølgelig noget for at være en fuldblods landsholdsspiller, fordi ellers havde jeg været det nu. Jeg har kun spillet 18 kampe i superligaen indtil videre, så for det første mangler jeg en del rutine.""Så er der også nogle fodboldmæssige ting, jeg altid kan blive bedre til. Jeg er rimelig fysisk stærk og god med hovedet, og pasningsmæssigt gik det også fint dernede, men der er stadig ting i den retning, jeg kan arbejde med. Det kan godt være, at jeg kan få problemer, når spillet kommer op i tempo. Det er svært at sige."

Lidt ligesom Gravgaard

Jim Larsen er flere gange blevet sammenlignet med den tidligere landsholdsspiller og FCK'er Michael Gravgaard, som også har gode fysiske egenskaber, og desuden er meget eksplosiv og hovedspilsstærk.

Har du kigget i hans retning, da du ville finde din spillestil?"Nej, det tror jeg sgu' ikke. Det er bare noget, man udvikler henad vejen. Det er ikke sådan, at jeg har villet være nogen spiller. Jeg er den spiller, jeg altid har været. Så har jeg fået nogle gaver i forhold til min udvikling rent fysisk. Så får jeg det bedste ud af de gaver, jeg har fået.""Det er ikke sådan, at jeg har villet være en Michael Gravgaard eller en Martin Laursen, men jeg kan da sagtens se, at vi har nogle af de samme forcer i fysikken og i hovespillet og så videre."Michael Gravgaard kom med på A-landsholdet efter en god ligalandsholdstur, mens Jim Larsen altså prøvede at blive udtaget til A-landsholdet og derefter havde en god ligalandsholdstur, men bortset fra den omvendte rækkefølge har de to forsvarsklipper den samme meteoragtige klatren af karrierestigen til fælles.Hvordan har du det med, at alting er gået så hurtigt for dig?"Det har jeg det fint med. Det gik også rigtig godt i Brabrand, men så fik jeg en knæskade, som holdt mig ude i ni måneder, og det satte mig lidt tilbage. Så kom jeg godt igen og spillede en rigtig god halvsæson i Brabrand og blev solgt til Silkeborg, hvor jeg også fik en rigtig god start og spillede alle kampene. I min første halvsæson blev jeg fast mand og leverede nogle gode præstationer der. Men så fik jeg en knæskade igen i det samme knæ, som holdt mig ude i 8-9 måneder en gang til. Der blev jeg ligesom sat tilbage en gang til.""Så det er gået hurtigt, men mit gennembrud er også kommet i en sen alder i forhold til mange andre fodboldspillere, og det tror jeg, er fordi jeg har haft de knæskader. Ellers var det måske kommet hurtigere, men nu er jeg glad for, at jeg kan spille fodbold og ikke har problemer med mit knæ.""Det havde jeg en stor frygt for. Anden gang jeg blev opereret, synes de ikke knæet så så godt ud. Den operation var det ikke sikkert, at der ville komme et godt resultat ud af. Det kom an på, hvordan min krop reagerede.""Så der stod jeg lidt og var bange for, at jeg måske helt skulle stoppe med at spille fodbold. Nu er jeg bare glad for, at jeg har det godt med mit knæ og ikke har problemer den vej.""Jeg er bare lykkelig for at kunne spille fodbold og opleve de ting, jeg gør i øjeblikket."Hvordan forklarer du din udvikling?"Jeg føler, at efter de skader der, er jeg kommet ind i en udvikling, hvor jeg har fået trænet en masse og spillet en masse kampe. Det er svært at sætte fingeren på, at det er lige det og det. Jeg følte egentlig ikke, at skridtet til superligaen var så stort. Selvfølgelig gik det hurtigere, men jeg følte, at jeg godt kunne være med i duellerne og med i spillet. Det er ligesom kommet af sig selv.""Det er hårdt arbejde til træning og i kamp, og så skal man selvfølgelig have en tro på sig selv, og at det nok skal komme henad vejen."Hvis du skulle følge Michael Gravgaards karriere, skulle du næste gange skifte til en af de store klubber i Danmark og derefter til udlandet. Hvordan ser du på det?"SIF er bestemt god nok indtil videre. Jeg er rigtig glad for at være Silkeborg. Jeg har kun spillet 18 kampe i superligaen, så jeg vil gerne ind i en længere periode, hvor jeg får lov til at spille en masse kampe. Men på et tidspunkt er der ingen tvivl om, at jeg gerne vil prøve noget andet. En større klub. En endnu større klub. Jeg kunne tænke mig at prøve udlandet. Det håber jeg på, kunne være mit næste skridt, i stedet for en dansk klub. Uden at jeg selvfølgelig vil afvise noget, men det er ligesom det, jeg går og drømmer om."England virker oplagt med din spillestil og fysik..."Ja, det er også klart mit favoritland. På grund af spillestilen og intensiteten derove. Tilskuerne og så videre. Det tiltaler mig enormt meget, den måde de spille på derovre. De kan godt lide at gå til den, og det kan jeg også godt, så det er min favoritliga."