• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Superliga-blog: Kan man lave en stilling uden en fjerdeplads?

Superliga-blog: Kan man lave en stilling uden en fjerdeplads?
Foto: Allan Høgholm/Getty Images

Hvordan ender Superliga-sæsonen 2017/18? Tipsbladet.dk's journalister kommer med hvert deres bud på Superligaens slutstilling efter grundspillet. Her er det Anders Dehn, der kommer med sine bud.

Af Anders Dehn

Jeg var også en af dem, der for tre år siden var overbevist om, at Hobro IK ikke havde en chance for at overleve i Superligaen, og derfor kan det jo undre, at jeg så skråsikkert har placeret FC Helsingør i bunden her.

Men selv om fodboldverdenen gudskelov stadig er leveringsdygtig i mirakler, er der vel næsten ingen logiske argumenter, der taler for, at Helsingør overlever.

Læs også: Superliga-blog: Jeg overvurderer altid AaB

Det er en af de få placeringer, jeg føler mig overbevist om, for jeg synes, at mange af holdene ser jævnbyrdige ud. Det var et mareridt at skulle placere især plads 4-10, og jeg tager givetvis fejl. Det synes I sikkert også, men vi behøver heldigvis ikke være enige.

Jeg ved ikke, om det er en fordel eller en ulempe, at mange danske hold er nogenlunde lige gode eller dårlige, alt efter om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt. Nogle vil nok sige, at det er noget skidt, fordi vi har brug for foregangshold i Europa, men jeg følger ikke Superligaen for at se, hvem der kan blive slået ud i tredje kvalifikationsrunde til Europa League i næste sæson.

Læs også: Superliga-blog: FCM overhaler Brøndby - AGF stormer frem

Jeg vil langt hellere se spænding og drama, og det tror jeg, vi får. Så må jeg leve med, at jeg formentlig ikke rammer plet med mine forudsigelser.

1. FC København
Ja, FCK har mistet Mathias ”Zanka” Jørgensen, Ludwig Augustinsson og Andreas Cornelius. Og nej, hvor god Uros Matic end er, er han ikke Thomas Delaney. Men så meget bedre er forfølgerne altså heller ikke blevet, Brøndby er måske endda blevet svækket, og afstanden i sidste sæson var så stor, at jeg stadig tror på FC København som danske mestre.

Læs også: Superliga-blog: Brøndby presser FCK og FCN overrasker

2. Brøndby IF
Kampen om den prestigefyldte andenplads på min liste er tæt mellem Brøndby og FC Midtjylland, men sidste sæsons sølvvindere sniger sig lige netop ind foran. Hvorfor gør de så det, når jeg lige har skrevet oven for, at de måske er svækket? Fordi der er mange spørgsmålstegn omkring både Brøndby og FCM, så jeg tror, at den afstand, som de blågule var bedre i sidste sæson, er nok til at holde dem i teten som førsteudfordrer.

3. FC Midtjylland
Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan det her FC Midtjylland-hold udvikler sig i løbet af sæsonen. Med Jesper Hansen, Zsolt Korcsmar, Bozhidar Kraev og Alexander Sørloth har klubben i hvert fald gjort en indsats for at forbedre sidste sæsons skuffende fjerdeplads, og hvis Jess Thorup ellers kan få de mange glimrende komponenter til at passe sammen, og Rafael van der Vaart-problematikken ikke forstyrrer for meget, kan jeg sagtens se FCM udfordre Brøndby.

4. FC Nordsjælland
Hvis man kunne, ville jeg have opstillet denne liste uden en fjerdeplads, for jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvem der skulle være her. Lyngby og FCN er svækkede i forhold til sidste sæson, og holdene under er ikke forstærket nok. Tror jeg. Så FC Nordsjælland er her lige så meget, fordi jeg ikke kunne finde andre at pege på, og fordi holdets pil trods alt pegede gevaldigt opad i sidste sæson.

5. AGF
I årevis har fodbolddanmark taget pis på århusianerne og deres optimisme, i en grad så det nærmest har antaget parodisk karakter nu. Men i denne sæson synes jeg, at der er noget at have optimismen i. Klubben har leveret et stærkt transfervindue og både forstærket sig i toppen og i bredden af det sportslige hierarki, og derfor tror jeg på en top 6-placering.

6. AaB
Det er et spændende transfervindue, som sportsdirektør Allan Gaarde er ved at sætte sammen. Midtbanen, backen og midterforsvaret et blevet forstærket med Filip Lesniak, Kristoffer Pallesen og Jores Okore, så nu mangler AaB bare en målscorer. Kan Jakub Sylvestr udfylde den rolle, som han jo egentlig også var tiltænkt, da han blev hentet i vinter, er det jo fint. Men jeg har mine tvivl.

7. OB
OB har valgt at stole på, at den fremgang, vi så i foråret, varer ved, og derfor har klubben kun investeret i Thomas Mikkelsen som reservemålmand og Nicklas Helenius. Eftersom mål fra angriberne var en alvorlig mangelvare i sidste sæson, ligner sidstnævnte en fornuftig investering, men jeg har dem under AGF og AaB, fordi de to har forstærket deres hold mere end OB.

8. Randers FC
I sidste sæson blev holdet nummer syv, og det er vel kun blevet svækket i løbet af sommeren. Her tænker jeg naturligvis primært på Kasper Fiskers skifte til Brøndby. Randers har flere angribere - Marvin Pourié, Nikola Djurdjic, Mayron George - som kom til klubben med store forventninger påklistret, men dem mangler de at indfri. Gør de det, opvejer det selvsagt for Fiskers fravær.

9. Lyngby BK
Det er et stort fald for David Nielsens hold, og det kan da også sagtens være, at jeg er for pessimistisk. To af mine kollegaer har dem eksempelvis som nummer 4 og 7. Lyngby står over for sæson to i Superligaen, og salget af talismanen Jesper Hansen tror jeg, det bliver en svær én. Men under de givne omstændigheder (lille budget, tvivl om ejerforholdene) synes jeg faktisk også, at en niendeplads til Lyngby vil være et godt resultat.

10. SønderjyskE
Klubbens direktør, Klaus Rasmussen, sagde selv forleden, at han fornemmede, at folk omkring SønderjyskE var blevet forvænte med succes, og han advarede mod at regne med for meget. Det kan godt være, at tiendepladsen er lavt sat, og i mine øjne kan alle mellem nummer 4 og 10 sådan set også bytte plads. SønderjyskE har før vist sig i stand til at håndtere flere profilafgange. Det skal de vise igen.

11. Silkeborg IF
Det var godt for SIF, at klubben hentede Gustaf Nilsson ind på en lejeaftale fra Brøndby, for ellers ville den være helt uden egentlige angribere, mens den nye brasilianer Alex er langtidsskadet. Én mand, der har scoret 11 seniormål i sin karriere, er dog stadig ikke alverden. Til gengæld har Silkeborg en stærk midtbane, især med Robert Skov på kanten og duoen Sammy Skytte og Ibrahim Moro på midten, som kommer til at holde holdet på afstand af de rigtig grimme pladser.

12. Hobro IK
Jeg havde faktisk placeret Hobro under Horsens, og jeg er stadig usikker på de to. Hobro kommer med så meget erfaring og soliditet, at man skulle tro, det var løgn, hvilket Horsens på sin vis også gør, men Hobro har – i hvert fald lige nu – noget, som Horsens ikke har: mere end én Superliga-klar angriber. Det skal man ikke undervurdere.

13. AC Horsens
Bo Henriksens hold fik megen ris i sidste sæson for deres spil, men det tror jeg faktisk, at den langhårede træner er ligeglad med. For det virkede jo. Horsens lader til at være megairriterende at spille mod, og det skal også nok sikre dem masser af point i den kommende sæson. Klubben er i en fase, hvor den skal konsolidere sig i Superligaen, og derfor er det bydende nødvendigt, at den igen får held med Mission Overlevelse.

14. FC Helsingør
Som beskrevet i indledningen hørte jeg også til dem, der blev snydt af Hobro IK for tre år siden, men jeg er ikke blevet klog af skade, for jeg tror igen, at den lille, deltidsprofessionelle klub rykker ned. Miraklernes tid er ganske givet ikke forbi, og jeg bliver da ikke rystet, hvis Helsingør undgår 14. pladsen, men klubben er bagud på point på næsten alle parametre. Spillerne har arbejde eller uddannelse ved siden af, de har under 100 Superliga-kampes erfaring til sammen, klubben har rekrutteret fra divisionerne, og der er, fornemmer jeg, ikke samme hype omkring Helsingør, som bar Hobro frem i sin tid.

Superliga

Mere Superliga

Fokus