Superliga

Damen er den største profil

Dame N'Doye har været den bedste spiller i Superligaen i 2011.

Superligaens største profil i 2011 har været FCKs Dame N'Doye. Det mener FC København-angriberens kolleger fra landets bedste fodboldrække i hvert fald. De har stemt på angriberen i Spillerforeningens årlige kåring.

- Det er altid stort, når andre sætter pris på det, man laver. Mine modspillere ved, hvem der er den bedste, siger N'Doye i en pressemeddelelse.

- De ved, hvem der gør en forskel på banen, så derfor er det kæmpestort for mig at modtage denne hæder.

- Jeg har også haft et fantastisk år. Det har uden tvivl været mit bedste år som fodboldspiller. Jeg skylder en stor tak til mine holdkammerater, for uden dem ville jeg ikke kunnet have opnået det hele.

Sidste år var det også en FCK'er, der fik prisen. Dengang var det William Kvist, der løb med æren.