Rasmus Thelander tvivlsom til OB-kamp
Illustration
Superliga

Rasmus Thelander tvivlsom til OB-kamp

Forsvareren Rasmus Thelander kan blive tvunget til at sidde over mod OB lørdag på grund af en fiberskade i læggen.

AaB's midterforsvarer Rasmus Thelander trænede kun 20 minutter i dag, inden han måtte strække våben på grund af den lyskeskade, han pådrog sig under torsdagens træning. Det skriver Nordjyske.

Derfor er Thelander også tvivlsom til AaB's opgør i morgen mod OB i Odense, selv om træner Kent Nielsen endnu ikke vil afskrive ham helt til opgøret mod Troels Bechs tropper.

Hvis Rasmus Thelander ikke bliver klar til opgøret, vil Kasper Pedersen få chancen ved siden af Kenneth Emil Petersen. Det vil i så fald være Pedersens anden Superliga-optræden i denne sæson, idet han også spillede i 20. spillerunde mod FC Vestsjælland i fraværet af Kenneth Emil Petersen, der ved den lejlighed havde karantæne.

AaB kan med sejr over OB øge afstanden i troppen til FC Midtjylland til fire point, inden ulvene mandag skal på besøg i Esbjerg.