FC Vestsjælland henter ivorianer
Illustration
Superliga

FC Vestsjælland henter ivorianer

18-årige Youbou Jean Noel Thome skal de kommende tre år spille for Superliga-klubben FC Vestsjælland.

FC Vestsjælland har styrket forsvaret med den 18-årige ivorianer Youbou Jean Noel Thome, der kommer til klubben fra litauiske Kruoja. Thome har været til prøvetræning i klubben af flere omgange. Først under Ove Pedersen og siden under Michael Hansen, og nu er han altså fundet god nok til at få en kontrakt på tre år.

Direktør Gert Hansen hilser den nye FCV-spiller velkommen, og han tror, at Thome kan blive en spiller, FC Vestsjælland på et tidspunkt sælger videre med god fortjeneste.

- Han er et lille pragteksemplar af en fodboldspiller. Uddannet på fodboldakademiet i Qatar over en fire-årig periode. Venstrebenet, hurtigt tænkende, og ganske alsidig. Han kan sagtens omskoles til en glimrende defensiv midtbane, og så er han jo hentet som udviklings- og garderingsspiller. Med den rette udvikling her, kan han på sigt eventuelt også gå hen at blive et salgsobjekt, siger direktør Gert Hansen til klubbens hjemmeside.

Youbou Jean Noel Thomes favoritposition er i midterforsvaret, men han kan også spille både venstre back og central midtbane.