8 pointer: Amartey, Cornelius og vilde Leverkusen

Bayer Leverkusen levede op til alle forventninger om en seværdig, modig spillestil, og FC København levede nok også op til manges negative forventninger til en defensiv, der endnu ikke er sammenspillet.

Her er otte pointer fra Champions League-kvalifikationskampen i Parken på en tirsdag aften, hvor vejret og omgivelserne gav mindelser om Champions League-gruppespillet, men hvor FC Københavns spil afslørede huller, der også har dukket op i Superligaen i den første måned af sæsonen.

1) FC Københavns forsvar er ikke Champions League-klasse

Det var ikke det her, Ståle Solbakken hentede Per Nilsson for, og Mathias Zanka blandede et flot mål og gode indgreb med dårlige og dyre af slagsen. Vi er vel ikke overraskede over, at FC Københavns defensiv blev overmatchet af Leverkusens ultrahurtige offensiv, men vi kan forvente mere, og der er et godt stykke vej til de defensive højder fra 2006 og 2010.

2) Daniel Amartey er god – og 19 år gammel 

Jeg tog plus/minus-noter på den unge mand under kampen. Han begyndte godt, viste overblik, løste sine situationer godt – men så dalede han sammen med resten af defensiven og gav et par af de chancer væk, han ikke måtte. Ingen af Amarteys fejl gav mål, men det kunne de lige så godt have gjort. På en enorm opgave i Leverkusens voldsomme boldpres og viste løfter om, at han også kan være med på det niveau en dag. Men han er altså stadig kun 19 år, og det sås også. Kunne have fået et meget dumt rødt kort til sidst og skal undværes i næste uge på grund af karantæne for det gule, han fik.

3) Leverkusens allout-angreb

Sikke et fodboldkoncept, Roger Schmidt og Leverkusen har. Schmidts Red Bull Salzburg scorede langt over 100 mål i sidste sæson, hvor holdet blandt andet tævede Ajax Amsterdam i Europa League, og Leverkusen spiller på samme måde. Calhanoglu, Heung-Min og Bellarabi var sammen med Gonzalo Castro og Guilio Donati et mareridt. Det her handlede mest af alt om et boldpres, der nærmest ikke ses magen til i andre topklubber i verden, og om meget dygtige boldspillere, der flytter bolden hurtigt og igen og igen fik FC København på glatis. Tyskerne kunne sagtens have scoret både fem og seks mål.

4) Andreas Cornelius arbejder – og har meget at lære

Han var involveret i meget godt ude i banen, men inde i feltet mangler Cornelius at kunne udfordre topspillere, som Leverkusen trods alt har derinde, selvom de ikke har Bundesligaens bedste defensiv. Cornelius er en fin boldspiller ude i banen og var ved at skabte chancer, men der mangler stadig noget, før han er oppe på øverste niveau, FC Københavns stolte historik på positionen taget i betragtning.

5) Der er grøde i Bundesligaen

Det er spændende, det der sker i tysk fodbold. At Stefan Kiessling kunne undværes på det tyske landshold fortæller noget om bredden, og om hvor meget uvenner angriberen er med Joachim Löw. Wolfsburg, Schalke og flere andre klubber er på eller lige efter Leverkusens niveau, og Dortmund og Bayern München er milevidt foran. Det her Leverkusen-hold vil ikke frygte nogen som helst, jeg gætter på, at de presser lige så højt på Bernabeu og Stamford Bridge, som de gjorde her i Parken.

6) Nicolai Jørgensen skal repareres ASAP

FC København fik egentlig de chancer, de kunne forvente. Når du spiller dig igennem Leverkusens pres, så får du chancer, og det vil markant mindre hold end FC København fra tid til anden profitere af. Jørgensen har bare internationalt snit, han har speeden og spilforståelsen, der kunne have givet københavnerne et eller to mål til. Får FC København lappet ham rigtigt sammen, ser det godt ud, uden ham daler FC Københavns offensive niveau, uanset de øvrige spilleres individuelle kvaliteter.

7) Mussis mangler – Claudemir er ikke løsningen

Hvor er det bittert for Ståle Solbakken, at Roberto Mussis kommer fra ferie i Argentina med masser af grillkød og kartofler i korpus.

En Mussis på det topniveau, FC København købte ham for, havde været bedre end Claudemir, der spillede som ventet i aften – et skridt for sent i pres og opdækning, lidt for upræcis fremad banen.

Det er så langt fra første aften i Parken, at man undres over, hvordan i alverden Claudemir kunne være så god i Champions League for fire år siden.

8) Hvor var de røde kort, dommer?

Jeg plejer ikke at nævne dommeren, og udfaldet blev afgjort efter spil og fortjeneste. Meeeeen, dommer Carlos Carballo havde på en lidt bedre dag givet et FC København-straffespark, et rødt kort til Leverkusen og nok også til sidst til Daniel Amartey.

Jeg holder meget af en ”international” dommerlinje, men hævnakter skal ikke løses med gule kort, hvis fodboldloven siger noget andet.