Eriksens holdkammerat til lægetjek i Hull
Illustration
Premier League

Eriksens holdkammerat til lægetjek i Hull

Den engelske landsholdsforsvarer Michael Dawson er snublende nær Hull City.

30-årige Michael Dawson ser ud til at forlade Tottenham Hotspur. Christian Eriksens klub har givet den engelske landsholdsspiller løbepas, fordi han ikke passer ind i manager Mauricio Pochettinos planer, og Hull City har længe været interesserede i at forsvarsspillerens kvaliteter.

Nu skulle et skifte være tæt på. Ifølge Sky Sports er Michael Dawson til lægetjek hos Steve Bruce og Hull City, og består han dette, ventes han at skrive under med klubben, der nok skal kæmpe i bunden af den engelske Premier League. Klubben er dog også med i kvalifikationen til Europa League, hvor det blev til et 1-0 nederlag ude mod Lokeren i første opgør, derfor kan manager Steve Bruce godt bruge den dygtige forsvarsspillers evner, lederegenskab og rutine.

Michael Dawson har som sagt mistet pladsen i det centrale forsvar i Tottenham, efter klubben hentede Eric Dier, ligesom franske Younes Kaboul kom tilbage på førsteholdet. Også den rumænske centerback Vlad Chiriches er rygtet væk fra Tottenham.

Hvis Tottenham sælger Michael Dawson, er klubben på rygteplan kædet sammen med blandt andre den montenegrinske forsvarsspiller Stefan Savic, der tørner ud for Fiorentina.