Hull håber på at hente Tottenham-forsvarer
Illustration
Premier League

Hull håber på at hente Tottenham-forsvarer

Hull Citys manager, Steve Bruce, afslører, at han håber på at kunne hente Tottenhams Michael Dawson til klubben.

Hull City kommer på arbejde i den sidste uge, inden transfervinduet smækker i. 

Det fortæller klubbens manager, Steve Bruce, som håber på at finde to eller tre nye spillere til klubben. Samtidig afslører manageren, at især Tottenhams Michael Dawson er i høj kurs. 

- Det er op til mig at hente to eller tre nye spillere. Vi er tæt på en spiller, og vi håber, at vi kan få en handel i hus, siger Steve Bruce til Sky Sports. 

- Vi håber vi kan sikre os Michael Dawson, der er i princippet en handel på plads. Vi må se, hvordan det udvikler sig.

Men Steve Bruce ved godt, at enhver handel hurtigt kan tage en drejning. Det oplevede manageren allerede lørdag, da Hull Citys forhandlinger med Jordan Rhodes kollapsede. 

- For et døgn siden troede jeg, vi havde sikret os Jordan Rhodes, men lige nu virker en handel længere væk end nogensinde.

- Vi må se hvad ugen bringer. Men som sagt håber jeg på to eller tre forstærkninger, for truppen har brug for friske kræfter, da vi allerede har spillet fem hårde kampe, siger Steve Bruce, som hentyder til Premier League, samt klubbens playoff-kampe til Europa League.