Portugals træner alligevel med mod Danmark
Illustration
EM

Portugals træner alligevel med mod Danmark

Fernando Santos er alligevel med på bænken, når Danmark tager imod Portugal tirsdag aften.

Portugals træner Fernando Santos er på trods af otte spilledages karantæne alligevel med på bænken, når Danmark tirsdag aften tager imod gæsterne i EM-kvalifikationskampen i Parken.

Santos, der for nyligt tiltrådte som afløser for fyrede Paulo Bento, blev under sommerens VM tildelt den lange karantæne efter at have lagt sig ud med dommeren, da han og Grækenland røg ud af turneringen mod Costa Rica i ottendedelsfinalen.

Men efter Santos for 10 dage siden indbragte en appelsag hos den internationale sportsdomstol CAS, står det klart, at karantænen er suspenderet, så længe der endnu ikke faldet afgørende dom i sagen. En afgørelse ventes at falde i slutningen november.

Ifølge FIFA skulle Santos have udvist usportslig adfærd over for VM-kampens dommere.

Santos’ kontrakt med Grækenland udløb efter sommerens slutrunde, hvilket gjorde det muligt for ham træde til, da portugisernes forhenværende landstræner blev smidt på porten.