Efter svær start i Milan: Inzaghi tror stadig på Torres
Illustration
Serie A

Efter svær start i Milan: Inzaghi tror stadig på Torres

Fernando Torres har haft en lunken start på tilværelsen som lejesvend i AC Milan, hvor han blot har scoret ét mål. Han kan dog stadig nyde fuld opbakning fra cheftræner Filippo Inzaghi, der nærer stor tilid til, at Torres bliver vigtig for holdet.

Der var pludselig ikke plads til Fernando Torres i Chelsea mere, da José Mourinho hellere ville have andre kræfter til angrebet, og bragte Torres på en tur til Milano, hvor AC Milan havde en fri plads oppe foran efter Mario Balotellis skifte til Liverpool.

Men Torres har ikke helt haft den succes i Milan, som parterne kunne have ønsket. Ét mål er det blevet til efter syv kampe, var måske ikke helt, hvad der var forventet, men cheftræner Filippo Inzaghi ryster overhovedet ikke på hånden, når det kommer til den spanske angriber.

- Torres har haft en skade, der stoppede hans fremskridt, men han er i god form nu. Det er en tendens til, at angribere kun bliver vuderet på antal af mål, men sandheden er, at han har ydet en stor hjælp for resten af holdet. Det indgår også i min vurdering, siger han ifølge Football Italia.

Milans topscorer i denne sæson er Keisuke Honda, der har bidraget med seks mål.