Mourinho håner Arsenals mesterskabstørke
Foto: Bogdan Maran/Polfoto
Premier League

Mourinho håner Arsenals mesterskabstørke

Chelsea-manager José Mourinho giver ikke meget for påstanden om, at hans hold er kedeligt at se på. Det er kedeligt ikke at vinde et mesterskab i over ti år, mener han.

I dagens topkamp mod Arsenal stillede Chelsea op uden en decideret angriber, og der gik ikke længe, før hjemmefansene på Emirates diskede op med "boring, boring Chelsea"-tilråb. 

Den slags bider imidlertid ikke på den ansvarlige for Chelseas spillestil, José Mourinho. I stedet giver han The Gunners tilbage med en slet skjult hentydning til klubbens mesterskabstørke, som har varet siden 2004.

- Jeg synes, at ti år uden en titel er kedeligt. Det er meget kedeligt. Man støtter en klub, og man venter, venter, venter i så mange år uden en Premier League-titel, og det er meget kedeligt, sagde Mourinho på pressemødet efter 0-0-kampen.

Mourinho kom selv til engelsk fodbold første gang i 2004, og siden har han ikke tabt til Arsenal 13 gange har Arséne Wenger forsøgt, og lige så mange gange har han fejlet i sit forsøg på at besejre de blå rivaler med Mourinho ved roret.