Pierre Bengtsson: Hjulmand-fyring hård for mig
Foto: Tipsbladet
Bundesliga

Pierre Bengtsson: Hjulmand-fyring hård for mig

Det var en stor udfordring for Pierre Bengtsson, da Kasper Hjulmand blev fyret i Mainz.

Efter flere succesfulde sæsoner i FC København skiftede Pierre Bengtsson i vinterpausen til Bundesliga-klubben Mainz, hvor han blev genforenet med Kasper Hjulmand, som han kender fra deres fælles tid i FC Nordsjælland.

Pierre Bengtsson havde dog knap nok nået at pakke flyttekasserne ud i Tyskland, før han igen måtte sige farvel til Hjulmand, der som bekendt blev fyret efter en stribe dårlige resultater. Og fyringen af danskeren tog hårdt på Pierre Bengtsson.

- Det var ikke let for mig. Kasper Hjulmand var manden, der ville have mig, og det var ham, der købte mig. Men lige så snart jeg kom, så var han væk, siger den svenske venstreback til Bild.

Fyringen af Kasper Hjulmand er dog ikke den eneste forhindring, svenskeren er stødt på i løbet af sit første halve år i Mainz.

- Jeg kan sagtens forstå tysk, men det kniber stadig meget med at snakke det. Og så må jeg også bare sige, at der er en verden til forskel på tysk og dansk fodbold, lyder det fra Pierre Bengtsson.

Mainz sluttede på 11. pladsen i Bundesligaen.