En god start er vital i Alka Superligaen. Sådan en har man fået i AaB, hvor nordjyderne efter de første to runder står noteret for fire points. Efter 1-1 mod Esbjerg i debuten slog AaB senest til i overtiden, da man ude slog de lokale konkurrenter fra Hobro IK med 1-0.
AaB-mandskabet bør dog ikke være alt for tilfredse med sitautionen på nuværende tidspunkt. Det mener klubbens cheftræner Lars Søndergaard, under understreger, at den nuværende situation i toppen er et øjebliksbillede, selvom han glæder sig over en glimrende indledning:
- I Superligaen er det vigtigt at have sund respekt for alle modstandere, og selvom vi har fået en udmærket indledning på sæsonen, er det kun et her-og-nu billede, der hurtigt kan ændre sig, om end vi naturligvis gerne vil fortsætte vores resultatmæssige momentum, siger Lars Søndergaard til klubbens hjemmeside.
Cheftræneren ser desuden frem til den kommende runde i landets bedste række, hvor FC Nordsjælland tager imod mandag aften:
- I forhold til FC Nordsjælland drejer det sig om, at få lukket ned for deres teknisk dygtige spillere, mens vi selv skal søge at komme til fadet. I perioder mod Hobro holdt vi godt fast i bolden, og kan man gøre det mod FC Nordsjælland er det en fordel, da der er en kamp i kampen om at komme mest i boldbesiddelse, udtaler Søndergaard.
Mandagens opgør starter klokken 19:00 i Farum Park. FC Nordsjælland har indledt sæsonen skidt med klare nederlag i sæsonens to første kampe, mens AaB står med fire points efter sejr senest mod Hobro IK.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.