Sturridge måske klar til comeback mod United
.
Premier League

Sturridge måske klar til comeback mod United

Daniel Sturridge vender hjem til England i weekenden efter flere måneders genoptræning i USA.

Den skadesplagede Daniel Sturridge fra Liverpool gør store fremskridt i sin genoptræning i USA. 

Så store, at han allerede planlægger at sætte sig ind i flyveren i den kommende weekend for at vende tilbage til træningen i Liverpool. Det er noget hurtigere end de første meldinger fra Liverpool-lejren, som først satsede på at have ham tilbage engang i september.

Angriberen blev opereret i hoften tilbage i maj i New York i håbet om, at det ville sætte en stopper for Sturridges skadesproblemer.

Flere engelske medier skriver torsdag, at Liverpool endda håber på at give comeback til Sturridge mod ærkerivalerne fra Manchester United 12. september, hvilket er en måned tidligere, end Liverpool i det første omgang regnede med at have profilen kampklar igen.

På sin Instagram-profil har Sturridge også lagt en video op fra genoptræningen i USA og skriver, at han snart vender hjem til England.