Eventyret om Vardy fortsætter: Laver akademi for uopdaget talenter
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Eventyret om Vardy fortsætter: Laver akademi for uopdaget talenter

Fra ottende bedste fodboldrække til Premier League-topscorer og landsholdsspiler. Uopdaget talent findes i de laveste rækker. Det er Jamie Vardy seneste og bedste eksempel på.

På otte år er Jamie Vardy gået fra den ottende bedste række i England til at være Premier League-topscorer i en alder af 28 år. Det er en nærmest magisk fortælling, om en ung spiller der ikke blev fundet god nok til Sheffield Wednesday, og dermed måtte ned i rækkerne, hvor han tilsluttede sig Stocksbridge Park Steels. 

Stor succes igennem tre sæsoner så ham skifte til Halifax Town, der i sin tid der rykkede op i den syvende bedste række i 2011. Det blev dog kun til lidt over et år, da femte divisionsklubbens Fleetwood Town så talentet i Vardy og hentede ham. Her var han med til at sikre Fleetwoods første oprykning nogensinde til The Football League. 

Herfra gik det stærkt. For i stedet for at spille endnu en sæson med Fleetwood i den fjerdebedste fodboldrække, skiftede han til anden divisionsklubben, Leicester City, hvor han har været lige siden. Her han tilkæmpet sig en oprykning til den bedste fodboldrække i landet, ligget nummer et på topscorerlisten og for nyligt erobret en plads på det engelske landshold. Det kan man vist godt tillade sig at kalde uopdaget talentguld i rækkerne. 

Og lige præcis det, vil Jamie Vardy prøve at gøre noget ved. Den engelske landsholdsspiller har nemlig investeret sine penge i, at gøre mere ud af uopdaget talent nede de såkaldte non-league spillere. 

- Jeg ved der er spillere, der er i samme situation, som jeg var, der bare har behov for muligheden, siger han til Sky Sports, og fortæller at akademiet hedder V9 Academy. 

- Flere og flere spillere dropper ud af systemet tidligt. For mig var det i Sheffield Wednesday, da jeg var 15, fordi de fandt mig for lille. Jeg husker, hvordan det føltes, og det var svært at komme tilbage fra, og generelt at tænke på det professionelle spil. 

- Jeg har i noget tid tænkt over, at noget måtte kunne gøres, og efter flere samtaler med min agent og min forlovede, Becky, har vi besluttet, at opstarte V9 til uopdaget talent, og give de spillere en chance - forhåbentlig kan de spille sig til en professionel kontrakt, men også lære hvad det betyder, at være professionel på højeste niveau. 

Akademiet vil state i sommeren 2017, hvor der vil være 60 ansøgere der får chancen på det ugelange kursus. De vil bedømmes ud fra teknisk, taktisk og fysisk niveau, og undervist i sundhed, social adfærd og sportspsykologi.