Brentford-manager: Bjelland først aktuel i næste sæson
Premier League

Brentford-manager: Bjelland først aktuel i næste sæson

Andreas Bjelland kommer ikke til at gøre comeback i denne sæson, fastslår Brentford-manageren Dean Smith.

Danske Andreas Bjelland vil ikke få sit comeback for Brentford før engang i næste sæson.

Bjelland blev båret fra banen med en alvorlig korsbåndsskade, da han debuterede for engelske Brentford i starten af august.

Uheldet krævede en operation, og selvom genoptræningen går fremad for den danske midtstopper, der nu kan træne med bold, så er han først aktuel efter sommerpausen.

Det fastslår Brentfords manager, Dean Smith.

- Det bliver godt at få ham tilbage i truppen i slutningen af sæsonen. Jeg tror ikke, han vil spille i denne sæson. Vi sigter efter næste sæson, men vi må se, hvad der sker, siger Smith til getwestlondon.co.uk.

Bjelland skiftede i sommerpausen fra hollandske Twente til Brentford, hvor han er klubkammerat med landsmanden Lasse Vibe.