Pochettino forud for Dortmund-returopgør: Jeg synes altid, vi kan gøre det bedre
Foto: Nick Potts/Polfoto
Premier League

Pochettino forud for Dortmund-returopgør: Jeg synes altid, vi kan gøre det bedre

I torsdags tabte Tottenham 0-3 til Dortmund i Europa League. I morgen har de chancen for at revanchere sig.

Torsdag møder Tottenham på hjemmebane Dortmund, og det vil kræve et mindre mirakel for London-klubben at sikre sig avancement i turneringen, efter at tyskerne i det første opgør kørte englænderne over med 3-0. 

I første opgør sparede Tottenham-manager, Mauricio Pochettino, flere profiler, og den beslutning gav bagslag. Torsdag skal tremålsføringen hentes, og Tottenham skal dermed vise, at sidste uges resultat var en fejl. Det fortælte den argentinske manager på et pressemøde onsdag. 

- Vores mentalitet skal være i orden. Vi skal vise, at sidste torsdag var en fejl, fortæller han og fortsætter:

- Det er vigtigt at holde alle motiveret. De er alle vigtige for mig, og jeg tror på dem alle. Nogle gange roterer vi, og jeg har til tider fejlet. Vi analyserer vores beslutninger meget, og jeg synes altid, at vi kan gøre det bedre. 

Tottenham skal score minimum tre mål onsdag for at have et håb om avancement i turneringen.