Vandt 1,1 mio. på lørdagskupon
Spil

Vandt 1,1 mio. på lørdagskupon

En dristige tipper fik bonus for sin kæmpesatsning i weekenden, mens en Oddset-spiller om søndag benyttede sig af fem sikre sejre til at gafle over 200.000 kroner

Hvis man har en tipsøkonomi, hvor man tipper for omkring 3.000 kroner hver weekend, skal der godt nok nogle store gevinster ind fra tid til anden, før det løber rundt, og det var præcis, hvad en dristig tipper præsterede i lørdags.
 
Manden havde valgt den ustyrligt frække løsning at tippe et matematisk system med 10 halvgarderinger og kun én ugarderet kamp. Eller for at udtrykke det anderledes: M-1-10-3072 til en værdi af 3.072 kroner! Næppe en løsning mange finansrådgivere ville hælde til, men for denne tipper var det vejen at gå. Han kunne notere sig lørdagens eneste 13'er, hvilket som bekendt allerede dér indbringer én million kroner.
 
Dertil kunne så lægge 12 rækker med 12 rigtige, 65 med 11 rigtige samt 210 10'ere. Samlet værdi: 1.126.729 kroner! Formidabelt!
 
Gevinsten!
1 stk. 13 rigtige
12 stk. 12 rigtige
65 stk. 11 rigtige
210 stk. 10 rigtige
Samlet gevinst på 1.126.719 kr.
 
Det matematiske vindersystem:
1 (Manchester United sikker)
X2
1X
-----
X2
2 (Burnley sikker)
X2
-----
X2
1X
X2
-----
1X2
1X
X2
1X
 
Knap så mange grunker vandt den kække Oddset-spiller ikke, da han stod i kiosken søndag eftermiddag og kylede 100 kroner efter intet mindre end fem handicap-udfald, men hans gevinst er stadig flot.
 
Havde man tid, skulle man prøve at udregne, hvor usandsynligt det egentlig er, at hive fem handicap-udfald hjem på én gang, men det har man ikke, så istedet vil vi nøjes med at konstatere, at det indbragte den frække fyr mere end 200 af De Lange.