Bo Henriksen og Horsens bekræfter Aabech-tilgang: Vi mener, vi har lavet et scopp
Alka Superliga
Superliga

Bo Henriksen og Horsens bekræfter Aabech-tilgang: Vi mener, vi har lavet et scopp

Bo Henriksen er meget begejstret for sin nye offensivprofil

Som TV3 Sport kunne afsløre i forbindelse med dagens sidste spillerunde, bliver AC Horsens Kim Aabechs nye arbejdsgiver fra den nye sæson. Det bekræfter Superliga-oprykkeren selv på sin hjemmeside, hvor Bo Henriksen taler meget varmt om den 32-årige offensivspiller.

- Vi er glade for at kunne hente en spiller af Aabechs kaliber til AC Horsens, og det vidner om, at klubben og vores værdier og miljø er spændende for spillere også fra det højeste hjemlige niveau. I Kim Aabech får vi en kvalitetsspiller, som er kampafgørende, og som i den grad kan gøre en forskel og også har bevist det i mange år i Superligaen.

- Derudover får vi en topfyr, som i den grad har fået en reel iver efter at vise en anden side af sig selv end den, alle snakker om. Kim har bevist at han er blevet en mere moden spiller og en ægte holdspiller der gerne vil arbejde for kollektive. Så vi mener i den grad, at det er et scoop at vi har tilknyttet Kim det næste år.