Braithwaite sænkede Monaco med pragtpræstation
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Ligue 1

Braithwaite sænkede Monaco med pragtpræstation

Martin Braithwaite stod for en assist og to scoringer, da Toulouse fredag aften tog en stor skalp hjemme mod Monaco.

Den tidligere Esbjerg-angriber Martin Braithwaite leverede fredag aften en af karrierens på papiret mere imponerende præstationer.

Den danske offensivspillers Toulouse tog hjemme mod det franske storhold Monaco. Hvor Braithwaite kun gjorde sig bemærket med et gult kort i første halvleg, som Monaco vandt 0-1, stjal han fuldstændig showet i anden halvleg.

Danskeren leverede en assist til Trejos udlignende mål midt i anden halvleg og scorede siden to gange inden for de sidste 10 minutter til kampens slutresultat 3-1.

Braithwaite har i det hele taget gang i en fantastisk sæsonstart og er nu oppe på seks ligascoringer i lige så mange kampe.

Med resultatet rykker Toulouse op på tredjepladsen i den franske Ligue 1. To point bag netop Monaco.