Barca vs. City: Balladen om den spillende målmand
Foto: David Ramos / Getty Images
Champions League

Barca vs. City: Balladen om den spillende målmand

Når FC Barcelona og Manchester City i Champions League, vil der være kraftig fokus på de to målmænd. Marc-André ter Stegen og Claudio Bravos præstationer har i de senere uger været heftigt diskuteret i en fodboldverden, som stadig ikke helt har omfavnet den spillende målmand – i hvert fald ikke når han laver fejl

Bragt i Tipsbladet 14. oktober

Gennem to sæsoner udgjorde den 33-årige chilener Claudio Bravo og ni år yngre Marc-André ter Stegen fra Tyskland målmandsduoen i FC Barcelona. To år hvor rollefordelingen var klar: Bravo var førstevalg og spillede alle kampene i La Liga, Ter Stegen stod som udgangspunkt i de forskellige cupturneringer. Og to år hvor Barcelona vandt så godt som alting – syv ud af ni mulige trofæer.

Men i sommer blev de to skilt. Pep Guardiola ville erstatte Joe Hart og fandt Claudio Bravo i sin gamle klub FC Barcelona, hvor Marc-André ter Stegen så overtog rollen som førstemålmand. Og siden har de begge fået masser af opmærksomhed, for deres spillestil, hvor de fokuserer meget på spillet med fødderne, har sat gang i debatten i Spanien og England, før de onsdag genforenes på Camp Nou, når Barcelona og Manchester City mødes i Champions League.

Begivenhedsrig debut
Efter bare to træningssamlinger i sin nye klub debuterede Claudio Bravo i efterårets hidtil mest hypede fodboldkamp, Manchester-derbyet mod United. City imponerede og vandt 2-1, men Bravo kom i fokus og ikke for det gode. Manchester Uniteds reduceringsmål kom, da chileneren gik ud i feltet, men fejltimede sit indgreb og tabte bolden, så Zlatan Ibrahimovic kunne flugte bolden i mål, og en tofodstackling på Wayne Rooney kunne sagtens have resultereret i et rødt kort og straffespark.
”Horror show” skrev The Guardian.

”Dodgy debut,” skrev Daily Mail.

”Manchester derby shocker” skrev The Sun.

”Claudio leverede en af de bedste præstationer, jeg nogensinde har set,” sagde Pep Guardiola.

For Manchester City-træneren fokuserede ikke på, hvad hans nye målmand havde gjort forkert, men på hvad han havde gjort rigtigt. Manchester Uniteds mål trak han bare på skuldrene over.

”Det var ikke en fejl, for han angreb bolden. Jeg elsker, når målmænd tager beslutninger om at gå 10-15 meter ud for at angribe bolden. Det var et enestående mål fra Ibrahimovic, der gjorde forskellen.”

”Nogle gange, når det sker, tænker spilleren: ”Det er min skyld.” I stedet sagde Claudio: ”Ok, det’ fodbold. Vi var uheldige. Situationen er uheldig.” Og i det øjeblik i anden halvleg, se hvad han så gjorde: Han spillede igen og igen med bolden. Claudio Bravos personlighed viste mig meget i dag,” sagde Guardiola om sin keeper, der stod bag 44 afleveringer i kampen – det samme antal som Uniteds bedste, Marouane Fellaini og Paul Pogba. Og sådan skal det være, mener træneren.

”Jeg ved, det er en risiko. Hvis vi taber bolden, indkasserer vi et mål, men når vi vinder på den måde, vinder vi mange, mange ting,” sagde Guardiola.

Men aviserne var ikke de eneste, der var uenige med spanieren i, at Uniteds mål ikke var et drop. Det samme sagde Mark Schwarzer, der næstefter David James er Premier League-æraens mest erfarne keeper med 514 kampe for Middlesbrough, Fulham, Chelsea og Leicester. Han stillede det evige spørgsmål: Hvad er egentlig vigtigst for en keeper: At redde bolde eller alt det andet? Og han besvarede det også.

”Det var tydeligvis en målmandsfejl ved Uniteds mål. Den eneste spiller, han blev udfordret af, var hans egen forsvarer. Fremover vil han blive testet hver eneste uge. Folk vil se på ham og sige: ”Lad os slå et par bolde mere derind.” Den del af målmandsspillet, som i sidste ende er den vigtigste – at holde bolden ude af nettet – var ikke den bedste del af hans spil,” sagde Schwarzer til Sky Sports.

Cruyffs ånd lever videre
Historien om Claudio Bravo begynder – som så mange af fodboldens historier – med Johan Cruyff. Det hollandske geni havde markante tanker om den spillende målmand og overvejede i sin Barcelona-tid endda at sætte en markspiller på mål, og allerede som Ajax-træner i firserne ville han have en keeper, der var god med fødderne. Den filosofi gav han videre til sin assistenttræner Frans Hoek, som sidenhen blev en af de førende målmandstrænere inden for sweeperkeeperstilen.

Hoek har trænet hos Ajax, Barcelona, Manchester United, det hollandske og polske landshold og aktuelt Galatasaray, og så har han inspireret trænere verden over. I 1996 rejste chileneren Julio Rodríguez til USA, hvor Ajax var på træningslejr, for at opsøge hollænderen. Efterfølgende tog Rodríguez også til Holland for at gå på et af Hoeks kurser.
”For ham skal målmændene være som markspillere. De skal have god teknik, stor kontrol, kunne aflevere bolden med præcision, sparke som en ekspert, agere sweeper og, derudover, redde afslutninger,” har Rodríguez fortalt Sky Sports.

Den filosofi tog han med hjem til Chile og sin klub Colo-Colo, hvor han så muligheder i en ung teenager. Mange andre i klubben vurderede den skravlede dreng til at være for lille til international fodbold, men Rodríguez havde noteret sig et potentiale i Claudio Bravo og trænede ham hele vejen til førsteholdet efter Hoeks ideer. Og i 2006 blev Bravo som 23-årig hentet til Spanien af en af Johan Cruyffs disciple og Pep Guardiolas Dream Team-holdkammerater, José Mari Bakero.

I Real Sociedad trænede han blandt andet under Juanma Lillo, et af Guardiolas store trænerforbilleder, så det var helt oplagt, at Manchester City i sommer hentede Bravo, da Guardiola skulle bruge sin tredje sweeperkeeper eftet tidligere at have benyttet Victor Valdes og Manuel Neuer i Barcelona og Bayern. For en sweeperkeeper skulle han bruge.

”Jeg vil gerne have bolden i 90 minutter. Jeg ved, at de fleste trænere ikke ønsker det, men jeg er præcis modsat. Jeg vil altid have bolden så meget som muligt for at angribe bedre og blive udsat for færre omstillinger. Det er årsagen, der er ingen andre, og når man kan bygge spillet op fra målmanden til en midtstopper, til backerne og til de defensive midtbanespillere, bliver alt flydende. Det er nemmere for alle,” har Guardiola sagt om beslutningen om at skifte Joe Hart ud med Bravo, mens chileneren udtalte, at ”først og fremmest skiftede jeg, fordi jeg deler holdets filosofi og spillestil, og jegønskede at være en del af det. Jeg blev også tiltrukket af, at jeg er mere end en målmand – jeg hjælper med at starte angrebene bagfra.”

Efter den usikre debut gik det fint i den næste håndfuld kampe, men så vendte kritikken tilbage, da Manchester City umiddelbart før landskampspausen blev løbet over ende af Tottenham og tabte 2-0. Flere gange kom Bravo gevaldigt under pres og skilte sig uheldigt af med bolden, hvilket igen udløste en debat om spillestilen i de engelske medier, selv om han også reddede et straffespark. Hos Eurosport skrev den tidligere landsholdsback Paul Parker, at det ikke ville blive let for Bravo fremover.

”Fansene elsker det. Når Claudio Bravo får bolden, råber de med én stemme og opfordrer deres spillere til at lukke ham ned. Vi har allerede set fejlene. Han rammer bolden forkert, han dribler for meget. Det er godt, når målmændene har gode fødder, men er det afgørende at have en boldspillende keeper i Premier League?”

”Det er et anderledes spil i Spanien, hvor man får tid med bolden. Der er så meget pres i England. Selvfølgelig ser det godt ud, når det lykkes – som Bravo viste i sine tidligere kampe, minus Manchester-derbyet – men nogle gange har man brug for en no nonsense-tilgang. Kan man stole på ham? Jeg har ikke set nok til at sige ja, og han kan potentielt koste City mesterskabet,” skrev den gamle Fulham-, QPR- og Manchester United-forsvarer.

Det var klassisk snak fra en klassisk britisk spiller; om pres, fart og no-nonsense-fodbold som vi kender det i et land, hvor man indimellem stadig er mistroisk over for udenlandske impulser. Men Claudio Bravos afløser har nu ikke undgået kritik bare fordi, han spiller i Spanien.

Nervøsitet på Camp Nou
For også i Barcelona har det nye førstevalg, tyske Marc-André Ter Stegen været til debat. Han er endnu mere kompromisløs i sin stil end Bravo og er en dygtig tekniker, men han har også vist usikkerhed i målet, blandt andet fordi han tager store chancer i sit spil.

”Jeg undskylder, hvis min spillestil gør jer nervøse, men det er sådan, jeg spiller. Jeg er en målmand, som kan lide at spille med risici, selv om jeg forsøger ikke at risikere for meget. Det er meget vigtigt for vores spil at spille bolden op nedefra; at bevare bolden. Det er vigtige ting for Barça, og sådan er mit fodboldsyn også,” sagde Ter Stegen i et af de interview, han gav før mødet med sin gamle klub Borussia Mönchengladbach i Champions League.

Han grinede, da han undskyldte for eventuelle nervøse trækninger forårsaget af hans spil, men senere på ugen grinede ingen cataloniere. For efter at have sejret på Borussia-Park rejste Barcelona til Vigo og tabte 4-3 i ligaen i en kamp, hvor Ter Stegen var ansvarlig for eller medskyldig i flere af hjemmeholdets mål. Først formåede Sergio Busquets ikke at tæmme en vanskelig pasning fra tyskeren, hvilket resulterede i Pione Sistos 1-0-mål, og da Barcelona fik kæmpet sig fra 0-3 til 2-3, slukkkede Ter Stegen håbet ved at sparke bolden lige ind i Pablo Hernández, hvorefter den strøg i mål. Han havde selv opsøgt presset ved at holde længe på bolden, og efterfølgende forsøgte han at sparke den over den fremadstormende angriber, hvilket totalkiksede. Fire indkasserede mål og et svidende nederlag og, hvilket målmanden fik ansvaret for hos mange fans og mange medier. Og hos ham selv.

”Hvis jeg ikke lavede den fejl, ville vi have en god mulighed for at vinde kampen. Det er en fejl, jeg ikke må lave. Det er min skyld, men selvom det skete, vil jeg ikke fuldstændig ændre min spillestil,” sagde han efter kampen, og selv om blandt andre Denis Suárez og Luis Suárez var tydeligt irriterede over fejlen under kampen, blev han bakket op, da den var slut.

”Han kunne have taget færre risici, men andre gange vil vi have gavn af de satsede afleveringer, han slår. Alle laver fejl. Jeg synes, at Marc skal fortsætte med at spille på denne måde,” sagde Gerard Piqué til Marca, og den vigtigste mand, Ter Stegens træner, var på samme hold.

”Barcelonas målmand er nødt til at tage chancer. Jeg kommer ikke til at kritisere individuelle fejl. Han skal lave afleveringer, og når det går galt, vil vi ikke slå ham ihjel,” sagde Luis Enrique efter kampen.

Så Barcelona kommer ikke til at gå væk fra den spillende keeper. Da Claudio Bravo i sommer blev solgt, blev den nye reservemålmand Jasper Cillessen købt hos åndsfællerne i Ajax Amsterdam som en spiller, der står for den samme stil. Og to dage efter Ter Stegens drop var der i avisen Sport en historie om, at Barcelona overvejede at give tyskeren en kontraktforlængelse. I Spanien, hvor de store sportsaviser ofte fungerer som et videreudviklet klubmagasin, kunne det være en indikator af, at Barcelona gerne ville støtte ham og signalere tiltro.

Så Marc-André Ter Stegen bliver bakket op i Barcelona, men næste gang, det går galt – og det vil gå galt – vil han utvivlsomt komme under lup igen. Det samme vil hans tidligere holdkammerat og konkurrent Claudio Bravo i Manchester City, endda i endnu højere grad. Når de to mødes tirsdag på Camp Nou, vil fodboldverdenens øjne hvile på dem. Især når de har bolden.