Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - Viborg FF

Når FC Nordsjælland og Viborg FF fredag tørner sammen i det sene opgør, er det to hold, der er inde i hver sine stime. Hjemmeholdet har ikke tabt i sine seneste fem kampe, mens gæsterne ikke har vundet i deres seneste fem.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 20.15
Spillested: Right To Dream Park, Farum
Dommer: Michael Johansen
På TV: Canal 9
Twitter: #FCNVFF #sldk

Holdnyt:

FC Nordsjælland:
Mod AaB fik FC Nordsjælland point for femte kamp i træk, da de gæstede Aalborg og fik et point med hjem takket være endnu en scoring fra Marcus Ingvartsen. Angriberen har været holdets livsnerve med fire mål i de seneste fire kampe, hvor to af de mål har været forskellen på ingen point eller et enkelt. 

Med det uafgjorte resultat mod AaB er Nordsjælland nu på 14 point efter lige så mange kampe, og derfor er de at finde på niendepladsen med fem point op til AaB på ottendepladsen.

Akilleshælen på FC Nordsjællands hold er den defensive stabilitet. De har kun fire gange i de 14 kampe formået at holde modstanderen fra at score, så hvis de ønsker at spille sig længere op i tabellen, uden at skulle sætte deres offensiv under et gevaldigt pres, er det defensivt, der skal sættes ind. Kun Silkeborg og Esbjerg har lukket flere mål ind end FCN.

Klubben har to startere, der er ude med skader. Karlo Bartolec fik et brud på foden i holdets seneste kamp, som holder ham ude i resten af året, mens Patrick Mtiliga er ude resten af måneden med en knæskade. Emil Damgaard er ude helt frem til starten af februar med en korsbåndsskade. Specielt skaden til Bartolec kan vise sig at blive svær for Kasper Hjulmand at forholde sig til, fordi klubben ikke har en decideret afløser på højre back. 

Viborg FF:
Efter at have startet sæsonen med 11 point i de første ni kampe, er det kun lykkes Viborg at tage et point i de seneste fem. Derfor er de stille og roligt røget længere ned i Superliga-tabellen, hvos de nu kun er over Esbjerg og OB, men henholdsvis fire og to point. 

I holdets seneste kamp mod Silkeborg, lykkes det dem at komme på scoringstavlen for første gang i fem kampe, og derfor må det offensive have været et fokus for Johnny Mølby i ugens løb.

Det samme må fraværende spillere have været. Seks spillere er mere eller mindre dømt ude med skader, mens George Fochive er dømt helt ude med en karantæne. På skadesfronten er Osama Akharraz, Oliver Thychosen og Mikkel Vestergaard fortsat ude i længere tid, mens Jeppe Curth også lader til at være ukampdygtig til opgøret sammen med Christian Keller. Jeroen Veldmate er ude med personlige problemer, og så er der altså Jonas Thorsen, som blev skadet mod Silkeborg og er tvivlsom til kampen.

Karantæne:
FC Nordsjælland: Ingen
Viborg FF: George Fochive

Bud på startopstillinger:

FC Nordsjælland (4-3-3): Groothuizen - Gregor, Skovgaard, Maxsø, Pedersen - Petry, Lobotka, Nelsson - Asante, Ingvartsen, Donyoh

Viborg FF (4-4-2): Jensen - Pallesen, Reese, Rask, Frederiksen - Kamper, Grønning, Wichmann, Bruhn - Park, Deblé

Profilen:
Marcus Ingvartsen har lignet en mand på en mission. Ikke nok med, at han har lavet otte mål og tre assists for FC Nordsjælland i 14 Superliga-kampe, så har han også været en afgørende del af det danske U21-landshold, der tidligt i kvalifikationen kvalificerede sig til næste sommers EM-slutrunde. Ingvartsen har kompetencer både med hovedet og med støvlerne, så det bliver derfor en kamp for Viborgs tunge midterforsvar med Søren Reese og Mikkel Rask at holde U21-angriberen nede. 

Vidste du, at...:
FC Nordsjælland ikke har tabt til Viborg på hjemmebane i Superligaen i 10 år? Vi skal helt tilbage til marts 2016 for at finde den seneste Viborg-sejr i Farum. Det er ikke kun hjemme i Nordsjælland, at FCN har været stærke mod Viborg historisk set. Kun i to af de seneste 13 kampe har FC Nordsjælland sat point til mod Viborg, og ingen af disse har været nederlag.

Dom:
Historien taler for det, holdenes form taler for det, og Marcus Ingvartsen taler for det. Viborg er inde i en negativ stime, som vi på tipsbladet.dk tror bliver forlænget. I fire af Viborgs seneste fem kampe har de ikke været på måltavlen, og det kommer de heller ikke fredag. Hjemmeholdet vinder 2-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: