Igen i år bliver Lionel Messi nævnt blandt de helt store favoritter til at vinde Ballon d’Or, prisen som verdens bedste fodboldspiller.
Messi vandt titlen i 2009, 2010, 2011, 2012 og igen i 2015, mens Cristiano Ronaldo fik tildelt æren i 2013 og 2014.
De to titler burde dog også være gået til Lionel Messi, hvis man spørger holdkammeraten Pique.
- Hvis Ballon d’Or blev givet til den bedste spiller i verden, ville Leo have vundet den hvert år siden 2009. Han er på et andet niveau, siger Pique, der igen puster liv i debatten om, hvorvidt Messi eller Ronaldo er den bedste spiller.
Lionel Messi har netop rundet en stor milepæl i Barcelona, da han i weekenden scorede sit mål nummer 500 for klubben.