Sunderland-keeper ude i to måneder
Foto: Laurence Griffiths/GettyImages
Premier League

Sunderland-keeper ude i to måneder

Jordan Pickford fik en skade i knæet i kampen mod Manchester United.

Sunderland må undvære deres førstevalg på målmandsposten i op til to måneder. Jordan Pickford fik en slem forstrækning i knæet i Boxin Day-kampen mod Manchester United og må nu sidde ude i otte uger.

Pickford spillede hele kampen færdig, og mærkede først skaden efter dommerens slutfløjt. Det er formentlig situationen omkring Zlatan Ibrahimovic' mål, der har forårsaget skaden. Her stødte Pickford sammen med holdkammerat Papy Djilobodji. Og skaden ærgrer manager David Moyes.

- Vi regner med seks til otte uger. Det er en kæmpe skuffelse for ham og for os, da han har reddet point for os, siger Moyes til Sky Sports.

Den 22-årige målmands skade betyder, at Vito Mannone tager over i de næste kampe.