Video : Tipsbladet
Superliga

OB tester målmand fra Manchester City

Billy Thomas O'Brien er på besøg i OB i denne uge.

OB har i denne uge den walisiske målmand Billy Thomas O’Brien med i træningen. 

21-årige Billy Thomas O’Brien er på kontrakt i Manchester City, men han deltager altså i OB's træning i denne uge, hvor den fynske klub vil se målmanden an. 

OB har en klar førstemålmand i Sten Grytebust, men Billy Thomas O’Brien kan meget vel være i spil som ny reservekeeper i den fynske klub. Den nuværende reserve Michael Falkesgaard har udtrykt ønske om at spille førsteholdsfodbold, og OB's sportsdirektør Jesper Hansen har antydet, at Falkesgaard kan forlade klubben allerede denne vinter, hvis OB kan finde en løsning, der passer alle parter godt. 

Billy Thomas O’Brien har spillet otte kampe for det walisiske U21-landshold og kommer til at spille 45 minutter i OB's træningskamp mod Roskilde på fredag.