Bakspejlet: Rasende træner, AGF's deja vu og dommerfokus i Herning
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bakspejlet: Rasende træner, AGF's deja vu og dommerfokus i Herning

Tipsbladet.dk samler op på de mest markante samtaleemner fra Superligaens weekend-kampe.

Foråret blev indledt med derby-runden, hvor der har været masser af fight, dueller, tvivlsomme kendelser og få mål. På den måde ligner det en rigtig åbningsrunde, og interessant er det, at stort set alle bundhold, på nær AGF, fik point.

Mest markant var Esbjergs sejr på 3-0 over SønderjyskE, hvor Lars "Lungi" Sørensen nu har vundet sine to første kampe som træner for Esbjerg, og hvor folk nok godt kan begynde at lære navnene på de nye og lettere ukendte spillere i Esbjerg.

FC København og Brøndby delte i porten i en chancefattig kamp, og mens der var mange chancer i Herning i opgøret mellem FC Midtjylland og Viborg, blev det også til en nullert.