Optakt: FC Midtjylland - Lyngby BK
Superliga

Optakt: FC Midtjylland - Lyngby BK

FC Midtjylland kunne ikke vinde over Lyngby en eneste gang af fire forsøg i den seneste sæson - men hvem vinder søndag?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 13.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Morten Krogh
På TV: EuroSport 2
Hashtag: #fcmlbk #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
FC Midtjylland:
FC Midtjylland kiksede, da det gjaldt i forhold til Europa League-gruppespillet, og det er uden tvivl en kæmpe skuffelse på heden.

Men fokus skal rettes ind på Superligaen og det faktum, at det på trods af et hav af modstandermål og et par nedture alligevel er blevet til en solid start på ligasæsonen med en andenplads i tabellen og 12 point efter seks kampe.

Europa-skuffelsen skal fjernes med en sejr over vingeskudte Lyngby, og hjemmebanen i Herning har indtil videre givet tre sejre af tre mulige i ligaen.

FCM er fortsat uden Paul Onuachu og må også se bort fra Rasmus Nicolaisen - ellers er der kun lidt trætte ben og småskavanker at døje med. 

Tror du på en sejr på mindst to mål til FCM, kaster det odds 2,25 af sig hos bwin - klik her.

Lyngby BK:
Det går slet ikke for Lyngby i øjeblikket i hvad, der må betegnes som endnu et bevis på, at sæson to i Superligaen ofte kan være sværere at håndtere end den første som oprykker. 
Senest blev det til et 3-0-nederlag mod Hobro IK i kamp, der udstillede Lyngbys mangelvare i forhold til at lukke ned for modstander-chancer i denne sæson. 

Holdet vandt i premiere-runden af Superligaen men har i de seneste fem kampe kun fået et point - og har altså lukket hele 18 scoringer ind i sæsonens seks kampe, hvilket vil sige tre scoringer imod sig i snit pr kamp.

Lyngby BK må fortsat undvære Mathias Tauber, David Boysen og Kim Ojo.

Karantæner:
FC Midtjylland: Ingen
Lyngby BK: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (4-1 4-1): Hansen - Nissen, Hansen, Korcsmar, Dal Hende - Sparv - Hassan, Poulsen, Rømer, Borring - Sørloth

Lyngby BK  (4-5-1): Andersen - Fosgaard, Jonasson, Sørensen, Lumb - Blume, Ørnskov, Rygaard, Christjansen, Larsen - Kjær

Profilen:
Hvor er Jeppe Kjær? Det blev til 11 scoringer for Jeppe Kjær i Lyngby-trøjen i den seneste sæson, og hvis der er noget klubben kunne trænge til i øjeblikket er det en topscorer-type, der hakker boldene ind.

Efter at have været ude i starten af sæsonen har Jeppe Kjær nu spillet fuld tid i de tre seneste kampe. Det er endnu ikke blevet til scoring, og i følge Superliga.dk har Jeppe Kjær kun haft fire afslutninger over de 270 spillede minutter.

Alle ved, hvad Jeppe Kjær i topform kan men så længe det første mål lader vente på sig, er det set før, at en angribers selvtillid kan være på et meget lille sted.  

Vidste du, at..:
De to hold mødtes fire gange i den seneste Superliga-sæson uden at det blev til sejr til FC Midtjylland. Lyngby vandt både ude og hjemme, mens to opgør endte med pointdeling. Lyngby scorede i alle fire opgør.

Dom:
FC Midtjylland har ikke vist nogen nåde på eget græs, hvor det er blevet til tre sejre af tre mulige. Skuffelsen og måske lidt tunge ben efter torsdagens Europa League-playoff kan naturligvis gøre, at gearet ikke bliver lige så højt sat som vanligt - i hvert fald ikke i samtlige 90 minutter. 

Lyngbys triste form, bliver ikke bedre, hvis man isoleret set kigger på holdets tre udekampe i sæsonen. Tre nederlag og 12 mål lukket ind øger ikke ligefrem troen på, at der venter en overraskelse på MCH Arena.

FC Midtjylland vinder kampen med 2-0.

Spil 25 kroner gratis på kampen mellem FC Midtjylland og Lyngby BK - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: