Optakt: Silkeborg IF - AC Horsens
Foto: René Schütze/Getty Images
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - AC Horsens

AC Horsens er en af sæsonens store overraskelser, mens Silkeborg IF aktuelt kæmper i bunden af Superligaen. Hjemmeholdet har især brug for de tre point for at komme væk fra bunden.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 20.15
Spillested: Jysk Park, Silkeborg
Dommer: Anders Poulsen
På TV: Canal 9
Hashtag: #SIFACH #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

Silkeborg IF:
Peter Sørensens mandskab skuffede i lørdags, hvor det blev til et nederlag på 0-2 ude mod FC Helsingør. Dermed har SIF blot fået ét point i otte udekampe, og det må give grå hår i det midtjyske.

Mens udebaneformen er dårlig, er formen på hjemmebanen god, hvor Silkeborg indtil videre har fået 12 point i seks kampe, og det er årsagen til, at SIF ligger foran SønderjyskE, Helsingør og Randers i skrivende stund.

Til opgøret mod AC Horsens er manager Peter Sørensen uden Gustav Dahl og Mikkel Cramer, der begge er skadede og færdige for efteråret, og det samme er den brasilianske angriber "Alex", som SIF endnu ikke har fået gavn af. Dennis Flinta er også fortsat ude med en skade i maveregionen, og så er Mads Emil Madsen blevet ramt af et brud i foden og er ligeledes færdig for 2017. Tobias Salquist ventes at fortsætte med at spille i det centrale forsvar som erstatning for Dennis Flinta.

Få odds 2,30 hos bwin, hvis du tror på, at Silkeborg IF vinder kampen, eller få odds 2,05 hvis du ikke tror på, at begge hold scorer i kampen

AC Horsens:
Bo Henriksen og AC Horsens ligger aktuelt nummer syv i Superligaen, og efter 14 kampe har holdet hentet 21 point. Det ser med andre ord fremragende ud for holdet, der dog er gået lidt i point-stå på det seneste, hvor det er blevet til to point i tre kampe - to af modstanderne har dog også været FCK og FCM.

Horsens har indtil videre hentet otte af sine 21 point på udebane, og de otte point er kommet i syv udekampe.

Da de to hold mødtes tidligere i sæsonen i Horsens, vandt hjemmeholdet med 1-0, og nu vil ACH igen forsøge at gøre det slemme ved SIF.

Midtbanekriger Mathias Nielsen sidder ude med en skade, og det er efterhånden eneste mand på skadeslisten.

Karantæne:
Silkeborg IF: Ingen
AC Horsens: Ingen

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-2-3-1): Nørgaard - Gammelby, Jakobsen, Salquist, Sikosek - Moro, Skytte - Skov, Sloth, Skhirtladze - Vatsadze

AC Horsens (4-4-2): Joronen - Thychosen, Sanneh, Ludwig, Kortegaard - Thorsen, Jacobsen, Okosun, Wvist - Hansson, Finnbogason

Profilen:
Silkeborgs største profil er Robert Skov, og sidst Silkeborg spillede på hjemmebane, vandt holdet på en flot frisparksscoring af Robert Skov i dommerens tillægstid. Skov har udviklet sig til en af ligaens mest spændende offensive spillere, og med tre mål og tre assists i 14 kampe har Skov været involveret i tæt på 50 procent af Silkeborgs mål denne sæson. Klubben har scoret 14 gange i sæsonen, og generelt er Silkeborg bedst, når Robert Skov er i spilhumør.

Vidste du, at...:
Defensiven i Silkeborg har ikke haft det så godt i denne sæson, hvor klubben indtil videre har lukket 26 mål ind. Kun FC Helsingør og Lyngby har lukket flere mål ind, mens SIF og AGF aktuelt er tredjedårligst med 26 mål imod. Det er helt klart det store forbedringspunkt for Silkeborg, hvis klubben skal længere frem i tabellen.

Dom:
På papiret tegner det til at blive en tæt og målfattig kamp mellem to hold, der gerne vil have struktur på defensiven. For Silkeborg handler det om at være bedre defensivt, fordi klubben har haft store problemer med at holde modstanderne fra at score, mens det for AC Horsens handler om kontinuitet og forståelse af egen styrke.

Derfor kan et opgør som dette blive afgjort af individuel klasse. Den individuelle klasse har SIF lidt mere af, og derfor tror vi også på, at klubben vinder en tæt kamp med 1-0 - på et mål af Robert Skov.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: