Video : Tipsbladet
Bundesliga

Delaney med i ny nedtur for Werder Bremen

Et sent mål dykkede Thomas Delaney og co. i Bundesligaen. Nu står holdet tilbage med bare fem point efter elleve kampe.

Det startede ganske skidt for Thomas Delaney og co., da Eintracht Frankfurt snuppede en føring efter 17 minutter. Her modtog Ante Rebic bolden, før han uden tøven smækkede bolden til højre for den tjekkiske keeper, Jiri Pavlenka.

Werder Bremen ville ikke lægge sig fladt ned, og efter 25 minutter var alt lige igen. Her var Nikolas Moisander vågen, da han scorede på en ripost for gæsterne.

Efter pausen pressede Eintracht Frankfurt på. Milos Veljkovic begik en stor fejl i forsvaret, men heldigvis for gæsterne reddede Jiri Pavlenka værternes målforsøg.

Men med et minut tilbage af kampen lykkedes det endelig for værterne. Taleb Tawatha sendte bolden ind i feltet, hvorefter Sebastien Haller let kunne score til 2-1. Dermed blev det et dyrt pointtab for Werder Bremen, der blot har fem point efter elleve kampe.

Danske Thomas Delaney spillede samtlige 90 minutter.