Optakt: AC Horsens - OB
Superliga

Optakt: AC Horsens - OB

To hold, der begge kæmper om top seks, mødes søndag i Horsens, og begge hold skal forsøge at positionere sig til de afgørende kampe i Grundspillet.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Casa Arena, Horsens
Dommer: Peter Munch Larsen
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #ACHOB #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

AC Horsens:
Det går fortsat glimrende for AC Horsens, der efter 15 kampe i Superligaen ligger nummer seks med 22 point - samme pointantal som FC København på femtepladsen, sidste sæsons mestre. Ligesom i sidste sæson er Bo Henriksens mandskab altså kommet godt fra land.

Hvor flere pegede på, at Horsens denne sæson kunne være et bud på en nedrykker, har klubben bare vist, at der er en klar tråd og filosofi i måden, tingene bliver gjort på. Det er intelligent, og det bliver udført til UG og slange.

Så kan man pibe over, at det er kedeligt, men det handler nu engang om resultater, og for klubber med mindre budgetter er det måden at klare sig på. For AC Horsens handler det nu om at fortsætte og slå OB, en direkte konkurrent til top seks.

Kaptajn Mathias Nielsen sidder fortsat ude med en skade, mens indkastkongen Mikkel Qvist har ondt i sin arm. Det er normalt ikke en skade, der volder fodboldspillere problemer, men med evnerne på indkast, er det måske Bo Henriksens største problem.

Klubben kan glæde sig over ikke at have tabt i denne sæson på eget græs.

Få odds 3,10 hos bwin, hvis du tror på, at AC Horsens og OB ender uafgjort, eller få odds 1,75 hvis du tror på, at begge hold scorer i opgøret

OB:
Kent Nielsens mandskab ligger og flirter med top seks i Superligaen, og med en sejr over AC Horsens i den kommende runde vil klubben rykke forbi Horsens og måske også både FCK og Hobro IK.

OB-mandskabet har med en stærk defensiv skabt et fint fundament, men offensiven får ikke slået kapital af de chancer, der bliver skabt. Bare 15 gange i 15 kampe er OB kommet på tavlen.

Anders K. Jacobsen var ikke med senest, hvor klubben noget overraskende tabte med 0-3 til SønderjyskE, men han kan være tilbage mod Horsens.

Ellers kan Kent Nielsen glæde sig over en generelt fit og rask trup, der nu skal forsøge at få bugt med dødboldsmaskinen AC Horsens. Og så skal offensiven have lavet nogle mål - Anders K. Jacobsen har lavet seks mål, men derefter kommer angriber Rasmus Festersen med to scoringer, ligesom backen Jacob Barrett Laursen også har scoret to gange. Der er med andre ord ikke nok mål fra andre spillere.

Karantæne:
AC Horsens: Ingen
OB: Ingen

Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2): Joronen - Thychosen, Sanneh, Ludwig, Kortegaard - Thorsen, Jacobsen, Okosun, Qvist - Hansson, Finnbogason

OB (4-4-2): Grytebust - Laursen, Petersen, Tingager, Barrett Laursen - Greve, Uzochuwku, Thomasen, Jönsson - Festersen, Jacobsen

Profilen:
Det er sjældent, man hører en træner bekymre sig over, at en vigtig spiller har ondt i armen, men bekymringen er ægte hos Bo Henriksen, der håber på at have sin indkastkonge Mikkel Qvist til rådighed mod OB. Qvist har ondt i armen, men han er en vigtig del af spillet i Horsens, og det fortæller også en fin historie om, hvordan man som en mindre klub med et af Superligaens mindste budgetter forsøger at skrue på alle de knapper, der kan skrues på. Det har Mikkel Qvist skabt sig en Superliga-karriere på.

Vidste du, at...:
Det er to hold, der altid spiller tætte kampe. Kampe, der for det meste er målfattige. Blot to af de seneste 10 kampe er endt med mere end to scoringer, og bare i to af de 10 kampe har et af holdene vundet med mere end en enkelt scoring. Begge hold har prøvet at vinde 2-0. Af de seneste 10 Superliga-kampe har OB vundet fire, Horsens tre og tre er endt uden en vinder.

Dom:
Det tegner til at blive en målfattig kamp, hvor et enkelt mål meget vel kan blive afgørende. OB's kampe har generelt været noget målfattige denne sæson - seneste to er dog endt 2-0 og 0-3 - men AC Horsens tilbyder meget underholdning lige for tiden. Fire, seks, to og senest fire mål har der været i AC Horsens' seneste fire kampe.

De fire målrige kampe er også kampe, som AC Horsens ikke har formået at vinde, og vi tror, at det meget vel kan ende med femte kamp i træk uden en sejr. Dels fordi OB skal op på hesten igen efter det noget misvisende nederlag på 0-3 til SønderjyskE, dels fordi begge hold lever fint med et uafgjort resultat, så man ikke taber terræn.

1-1 ender opgøret i Horsens.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.