Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle: Spillet fungerer fint

Ståle Solbakken ærgrer sig over de mange brændte chancer efter nederlaget til SønderjyskE.

FC København ramlede søndag ind i endnu en Superliga-nedtur i Haderslev, da de tabte med 3-0 til et hårdtkæmpende SønderjyskE-mandskab.

De danske mestre er nu 14 point efter førstepladsen, og de mange fejl og den manglende effektivitet ærgrer særligt cheftræner Ståle Solbakken:

- Vi kommer ikke uden om, at vi laver nogle store individuelle fejl, der koster to mål før pausen, og den slags skal vi selvfølgelig eliminere i spillet. Men når det er sagt, skaber vi efter pausen masser af store chancer til både at få et og tre point.

- Spillet ude på banen fungerer egentlig pænt, og vi kommer som sagt til chancerne, men kynismen foran mål mangler, fortæller nordmanden til FC Københavns hjemmeside. 

På torsdag tager FC København til Rusland og møder Lokomotiv Moskva i Europa League. Benjamin Verbic vender derfor tilbage på holdet efter karantæne i Superligaen, men FCK må undvære en anden profil til opgøret.

Youssef Toutouh blev nemlig skiftet ud i pausen mod SønderjyskE, og det skyldes problemer med baglåret:

- Han fik problemer med baglåret, så han ikke kunne fortsætte, og som det ser ud nu, er han ikke aktuel til Moskva-kampen på torsdag, lyder det fra Solbakken.

FC København befinder sig på en 6. plads i Superligaen.

Se eller gense højdepunkterne fra kampen og særligt Troels Kløves drømmemål i videoen over artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.