Marca: Ronaldo vil have samme løn som Messi og Neymar
Foto: Getty Images
La Liga

Marca: Ronaldo vil have samme løn som Messi og Neymar

Real Madrids Ronaldo har eftersigende bemærket, at Messi nu tjener betydeligt mere end ham selv. Derfor vil han ifølge Marca nu have en forbedret kontrakt.

Med en Ballon d'Or og et VM for klubhold som de to seneste trofæer til Cristiano Ronaldo vil den portugisiske verdensstjerne have et klart lønhop i sin kontrakt, så han kan komme op på siden af Messi og Neymar.

Det skriver den spanske sportsavis Marca på deres forside mandag.

Som verdens dyreste spiller fulgte der også en stor kontrakt med til Neymar i PSG, og senest har Barcelona kunne offentliggøre en forlængelse af Lionel Messis kontrakt, som sender ham op på 320 millioner kroner om året.

For Ronaldo menes det, at han fik forhandlet sig frem til en løn, der menes at være på 250 millioner om året. Det skete for 13 måneder siden, og det er derfor langt fra sikkert, at Real Madrid går med til, at de nu igen skal til at lave en ny kontrakt med Ronaldo, som angiveligt vil have samme løn som rivalerne fra PSG og Barca.

Kontrakten udløber endvidere først i 2021 for Ronaldo, og selvom der er nok af argumenter for Ronaldo for, at klubben skal give ham en kontrakt, der matcher Messi og Neymars, så kan det dog ende med at han selv får en lang næse.

Det vil altså være op til Real Madrid-præsident Florentino Perez om, hvorvidt Ronaldo skal have en forbedret kontrakt, og han har da også så sent som ved Ballon d'Or-uddelingen rost sin angriber massivt.

I Real Madrid har Cristiano Ronaldo vundet Champions League to gange, og siden han kom til klubben i 2009, har han vundet fire af sine i alt fem Ballon d'Or-hædrer, som gives til årets spiler. Den seneste kom i år.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.