Video : Tipsbladet
La Liga

Ronaldo efter stort 2017: Fantastisk at se tilbage på, hvad jeg har opnået

Hvis vi tæller det hele med, vandt Cristiano Ronaldo fem trofæer med Real Madrid i 2017, han scorede 57 mål og genvandt Ballon d'Or. Det var kort sagt et fantastisk år, mener hovedpersonen selv.

Selv om efteråret blev usædvanligt scoringsfattigt for Cristiano Ronaldo i den spanske liga, er det svært at konkludere andet, end at 2017 var et glimrende år for portugiseren. Den konklusion er han da også selv nået frem til.

Her på 2018's anden dag ser han tilbage på et 2017, hvor han og Real Madrid vandt Champions League, det spanske mesterskab, den spanske supercup, den europæiske supercup og klub-VM. Samtidig tog Ronaldo Ballon d'Or for femte gang.

- 2017 har været et utroligt år på mange niveauer. Det er en fantastisk følelse at se tilbage og se på, hvad jeg har opnået, siden jeg begyndte at sparke en bold rundt i Madeiras gader, siger Cristiano Ronaldo til avisen AS i et interview, der er foretaget på netop fødeøen Madeira.

- Jeg var velsignet med talent, og jeg har arbejdet hårdt for at få det optimale ud af det, men jeg ville ikke have opnået det uden samarbejdet med mange mennesker, som har hjulpet mig professionelt.

Ifølge den spanske hovedstadsavis scorede Ronaldo 57 mål i alle turneringer i 2017, blandt andet i finalerne ved klub-VM og i Champions League. Real Madrid er dog i problemer i ligaen og ligger aktuelt på fjerdepladsen, 14 point efter Barcelona (dog med én kamp i hånden).

La Liga vender tilbage efter en kort nytårspause i weekenden, hvor Ronaldo og Real Madrid møder Celta Vigo.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.