Video : Tipsbladet
Benelux

Ajax henter hollandsk assistent i Hoffenheim

Alfred Schreuder går fra at være assistenttræner under Julian Nagelsmann i Hoffenheim til at være det under Erik ten Hag i Ajax, der har Kasper Dolberg og Lasse Schöne i truppen.

Kort før nytår fik Kasper Dolberg og Lasse Schöne ny cheftræner i Ajax. Marcel Keizer og to af hans assistenter blev fyret og ersattet med Erik ten Hag, men indtil i dag har cheftræneren manglet en assistent.

Det har han nu fået i form af en gammel kending af hollandsk fodbold. Alfred Schreuder spillede selv 18 sæsoner i Feyenoord, RKC, NAC, FC Twente og Vitesse, inden han nåede at være både assistenttræner i Vitesse og Twente samt cheftræner hos sidstnænvte.

Siden 2015 har Schreuder så været assistenttræner i Bundesligaen hos Hoffenheim. Den tidligere midtbanespiller har blandt andet hjulpet 30-årige Julian Nagelsmann i dennes første cheftrænerjob, hvilket har været en stor succes. Nagelsmann nævnes jævnligt som varm kandidat til tjansen som Bayern Münchens næste træner.

Men nu må trænerkometen altså finde sig en ny højre hånd, efter Schreuder har sluttet sig til den største klub i hjemlandet. Ajax genoptager den hjemlige liga den 21. januar, når holdet møder Feyenoord.

Danskerklubben ligger nummer to i Æresdivisionen, fem point efter førerholdet, PSV.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.