Cornelius glad i Atalanta: Havde andre tilbud
Foto: Getty Images
Serie A

Cornelius glad i Atalanta: Havde andre tilbud

Andreas Cornelius er glad for, at han blandt mange bejlere valgt at skifte til Atalanta.

Andreas Cornelius blev i sommer solgt fra FC København til Atalanta, og det er foreløbig blevet til seks mål i 19 kampe for italienerne, der i øjeblikket indtager en ottendeplads i Serie A.

Den 24-årige landsholdsangriber gjorde sig fortent til et klubskifte via en række gode præstationer for FC København, og det mundede altså ud i en tre-årig aftale med Atalanta, hvilket blev startskuddet til Cornelius' andet ophold i udlandet - som helt ung huserede han i Cardiff City.

Der var mange klubber, der bejlede til Andreas Cornelius i sommer, men danskerens mavefornemmelse sagde Atalanta.

- Atalanta er en god klub med en god ledelse og en god manager. Klubben er dygtig til at udvikle unge spillere, og selv om jeg er en af de ældre, er der stadig en masse, jeg kan lære. Jeg havde tilbud fra andre klubber og flere muligheder, men Atalanta havde set mig spille mange gange og kom med et tilbud før transfervinduets åbning. Så havde jeg også tid til at gøre mit hjemmearbejde, siger Andreas Cornelius til Corriere di Bergamo.

Andreas Cornelius blev angiveligt solgt fra FC København til Atalanta for godt 30 millioner kroner. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.