Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola om Wigan: De har vist, at alt kan ske

Manchester City-træneren Pep Guardiola tager ikke let på mandagens FA Cup-opgør mod Wigan, som han kalder et intenst hold.

Lørdag spillede Manchester United, Southampton og Brighton sig videre til FA Cup-kvartfinalerne, og mandag skal Premier Leagues førerhold, Manchester City, forsøge at gøre dem kunsten efter, når de møder Wigan Athletic.

Men selv om Manchester City må betragtes som storfavoritter, forventer Guardiola en hård og intens kamp i hårde forhold.

- Alt kan ske i en kamp, hvis man ikke er klar. De vil starte kampen virkelig, virkelig hårdt, for de er så intense, og de er virkelig aggressive uden bolden, og vi skal derfor være klar.

- Når man spiller hjemme, er det én ting, men når man spiller på udebane under svære forhold i januar og februar, kan hold som Wigan, som allerede har vist imod Bournemouth, at alt kan ske, vinde, hvis man ikke er klar, fortæller spanieren ifølge Sky Sports.

Wigan har allerede slået to Premier League-hold ud, da de besejrede henholdsvis Bournemouth og West Ham United i tredje og fjerde runde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.