Poulsen efter ny sejr: Måske lidt sent hvis man først opdager os nu
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Poulsen efter ny sejr: Måske lidt sent hvis man først opdager os nu

FC Midtjyllands midtbanegeneral Jakob Poulsen var godt tilfreds med den måde, som FCM kontrollerede kampen på mod FCK - og peger desuden på, at man nu må have opdaget, at klubben er mesterskabskandidater.

FC Midtjylland vandt søndag eftermiddag med 3-1 over FC København i et opgør, hvor midtjyderne vendte 0-1 til kampens resultat. Efter kampen var det en meget tilfreds Jakob Poulsen fra FCM, der gjorde status for kampen.

Det gjorde han i et interview med Canal 9 umiddelbart efter kampen.

- Det er tre point, og det er dét, det drejer sig om. Men jeg synes til gengæld også, at vi leverer en rigtig fin anden halvleg, hvor vi stort set holder dem fra chancer. Selvom vi ikke skaber så meget, så synes jeg, at vi er i god kontrol. Og det er det vigtigste, når man har et godt resultat.

Jakob Poulsen forklarede desuden også, at han ikke kunne udpege præcist, hvad FCM gjorde bedre end FCK, men holder fast i, at det var afgørende, at de kunne kontrollere kampen på en sikker måde, da de kom foran.

Endelig blev Jakob Poulsen spurgt til om man nu skal tage FCM alvorligt i mesterskabskampen.

- Det tror jeg ikke, at nogen har været i tvivl om. Vi har vundet 12 ud af de sidste 13 kampe i Superligaen, så hvis det først går op for nogen nu, så er det måske lidt for sent, siger Jakob Poulsen.

Med sejren er FC Midtjylland 21 point foran FC København - og fire foran Brøndby på andenpladsen, der dog spiller senere søndag.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.