Video : Tipsbladet
Champions League

Mourinho: Champions League-drømmene starter i kvartfinalerne

José Mourinho vil ikke drømme om Champions League-trofæet, før at holdet har ekspederet Sevilla ud af turneringen.

Manchester United er langt efter Manchester City i Premier League, men i Champions League er der stadig en spinkel chance for et stort trofæ til De Røde Djævle i denne sæson. 

José Mourinho tør dog ikke begynde at drømme, før at United har nået kvartfinalerne. Det fortæller han forud for den første af de to ottendedelsfinaler mod Sevilla, der spilles onsdag aften:

- Jeg plejer at sige, at Champions League-drømmene først starter i kvartfinalerne og ikke allerede i ottendedelsfinalerne. I ottendelsfinalerne er der stadig lang vej. Når man når kvartfinalerne, begynder de hold, som ikke er favoritter, heriblandt os, at tro på, at alt kan lade sig gøre. 

- Lige nu skal vi dog koncentrere os om Sevilla, der er en meget svær modstander. Det er den første af to kampe, og den afgører ingenting, men den er meget vigtig, fortæller Mourinho til klubbens hjemmeside. 

Den første af de to opgør spilles i Spanien og har kampstart kl. 20.45 onsdag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.