Video : Tipsbladet
Champions League

Før Sevilla: Zlatan og Pogba er tilbage i fuld træning

Både Zlatan Ibrahimovic og Paul Pogba vendte tirsdag tilbage på træningsbanen for Manchester United.

Onsdag aften tager Manchester United og Sevilla hul på den første af deres to ottendedelsfinaler i dette års Champions League.

Mandag kunne United-manager José Mourinho fortælle, at flere spillere vil være tvivlsomme op til opgøret, men han kan nu glæde sig over, at fem spillere er vendt tilbage i fuld træning.

Både Ander Herrera, Antonio Valencia, Marcus Rashford, Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic var således at finde sammen med resten af holdet på træningsanlægget Carrington i dag, tirsdag.

Mourinho fortalte ellers mandag, at særligt Pogba og Ibrahimovic var et godt stykke fra at blive klar, men den karismatiske duo må nu formodes at være i spil til kampen i Sevilla onsdag aften. Det samme kan ikke siges om hverken Marouane Fellaini, Phil Jones eller Marcos Rojo, der alle er blevet meldt ude af opgøret af Mourinho.  

Zlatan Ibrahimovic har ikke optrådt for United, siden at han måtte forlade banen med en skade i pausen mod Burnley på Boxing Day, mens Paul Pogba har været ramt af sygdom i de seneste dage og måtte melde fra i weekenden mod Huddersfield.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.