Video : Tipsbladet
Europa League

Wenger efter sejr: Lige hvad vi havde brug for

Arsenal-manager Arsene Wenger er en lettet mand efter 2-0-sejren over AC Milan i Europa League torsdag aften.

Arsenal har tabt hele otte kampe i 2018, og i sidste uge nåede krisen sit foreløbige klimaks, da man led nederlag til Manchester City over to omgange, inden at "The Gunners" også tabte til oprykkerne Brighton.

Torsdag aften svarede Arsenal så igen med en vigtig sejr på 2-0 over formstærke AC Milan i den første af to Europa League-ottendedelsfinaler.

Klubbens omdiskuterede franske manager Arsene Wenger glæder sig da også over sejren:

- Ja, det var lige, hvad vi havde brug for, og også det vi ønskede. På et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at svare igen og gøre det sammen med en solid præstation. Det var lige præcis det, som vi gjorde her til aften.

- Vi har vundet, men ikke kvalificeret os. Resultatet vil give selvtilliden et løft på holdet, for når du taber tre kampe på seks dage, er det altid svært. Nu skal vi holde fokus og gøre arbejdet færdigt i næste uge, lød det fra Wenger på en pressekonference kort efter kampen ifølge SkySports. 

Først skal Arsenal dog lige over weekenden, hvor de søndag får besøg af Watford hjemme på Emirates. Returopgøret mod AC Milan spilles torsdag den 17. marts i London.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.