Video : Tipsbladet
Champions League

Paul Pogba formentlig ude af returkamp mod Sevilla

José Mourinho må formentlig se bort fra Paul Pogba, når Manchester United tirsdag skal forsøge at kvalificere sig til kvartfinalerne i Champions League.

Manchester United fik lov til at prøve af, hvordan det er at spille uden Paul Pogba i weekenden mod Liverpool. Det endte med 2-1-sejr, og det lover ganske godt inden tirsdagens hjemmekamp mod Sevilla i Champions League.

Ifølge the Telegraph risikerer Manchester United nemlig også at måtte undvære den franske midtbanespiller til returkampen mod det spanske mandskab i 1/8-finalen. Paul Pogba missede mandagens træning, og det er svært at forestille sig, at han vil være helt klar til tirsdag aften.

José Mourinho vil formentlig benytte sig af Nemanja Matic og Scott McTominay på den centrale midtbane mod Sevilla, men også Marouane Fellaini kan blive bragt i spil mod spanierne efter at være vendt tilbage fra en skade. 

Manchester United fik 0-0 med fra kampen i Sevilla, og dermed er kravet en sejr, hvis det engelske storhold skal klare skærene i den ordinære spilletid på Old Trafford.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.