Video : Tipsbladet
Superliga

Tibbling glæder sig til et stadion kun med BIF-fans: Det bliver uhørt

Simon Tibbling glæder sig helt vildt til at træde ind på et Brøndby Stadion, der kun er klædt i gult og blåt.

Det er ikke mange, der kan sige, at deres anden boldberøring for en ny klub var en afgørende scoring i et derby.

Det kan Simon Tibbling dog bryste sig af.

Den svenske midtbanespiller debuterede for Brøndby IF mod FC København den 6. august sidste år, da han blev sendt i aktion som afløser for Besar Halimi efter 88 minutter. To minutter senere kastede han sig ned og scorede kampens eneste mål.

Dermed slæber Simon Tibbling allerede rundt på et unikt derbyminde, og han har været med til at slå FC København tre gange ud af lige så mange mulige. I eftermiddag vil han tage den fjerde skalp.

- Vi har spillet tre gode kampe mod FC København, og det kræver altid en maksimal præstation at slå dem. Hvis man ikke er på toppen, så taber man. Jeg synes, de ser bedre ud nu, og de var oppe på en lang stime af sejre, før de tabte til FC Midtjylland. De nye spillere er også begyndt at løfte holdet. Jeg synes, at vi og FC Midtjylland har været de to bedste hold i denne sæson, men FC Københavns kvaliteter kender alle, og det er et hold, der hører til i toppen, siger Simon Tibbling til tipsbladet.dk og fortsætter:

- Vi er gode til at spille vores eget spil, og så er det ligegyldigt, om vi møder FC København eller FC Helsingør. Når vi rammer dagen, kan vi slå alle hold, og mod FC København handler det om at fortsætte i samme spor, som vi har gjort hele denne sæson. Kan vi fastholde aggressiviteten i søndagens kamp, så er jeg overbevist om, at vi slår FC København.

Der er altid en fantastisk stemning på lægterne, når Brøndby og FC København tørner sammen, og det bliver også tilfældet i eftermiddag, omend lydbilledet bliver noget ensporet. Der kommer nemlig ikke FCK-fans på Brøndby Stadion - de har karantæne efter den ballade, der opstod i det tidligere nævnte opgør, hvor Simon Tibbling bliver matchvinder.

Dermed bliver Brøndby Stadion udelukkende klædt i gult og blåt denne torsdag, og det glæder Simon Tibbling sig til.

- Det bliver en fantastisk kamp. Det er to gode hold, det er et derby, og de er altid specielle. Jeg tror, det bliver en vild kamp, og det bliver specielt, fordi der kun kommer Brøndby-fans på stadion. Der bliver et uhørt stort tryg fra fansene, og det glæder vi os til, siger svenskeren.

Kampen fløjtes i gang klokken 16.00. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.