Video : Tipsbladet
Superliga

Rønnow tænker ikke på sidste derby

Frederik Rønnow skænker det ikke en tanke, at han ikke i denne omgang skal spille flere derbys efter på søndag.

Om to dage står Frederik Rønnow og Brøndby IF for femte gang i sæsonen over for FC København, og det bliver målmandens sidste opgør mod ærkerivalerne. I hvert fald i denne omgang.

Efter indeværende sæson skifter Rønnow nemlig til Eintracht Frankfurt, men det forhold spekulerer han ikke på.

- Jeg tænker ikke over, det er mit sidste Derby. Jeg koncentrerer mig om, hvad der sker på banen. Jeg har været her i tre år, og det er vel nok mit 15. Derby. Jeg har været heldig at spille en masse kampe mod FC København, og det er de fedeste kampe herhjemme. Det er det, jeg tænker over. Fede kampe med fantastisk stemning.

- Jeg forbereder mig til kampen, som jeg plejer at forberede mig – også til en kamp mod FCK. Det handler om at gå ud og lever en god præstation. Vi ser selvfølgelig noget video, og ser deres angribere, og om der er nogle mønstre, siger Frederik Rønnow til Brøndby IF’s hjemmeside.

Brøndby IF har vundet alle fire opgør mod FC København denne sæson og kan gøre rent bord på den front søndag.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.