Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide forklarer Nørgaard-fravalg: Det handler om erfaring

Christian Nørgaard er ikke udtaget til VM-bruttotruppen, fordi Michael Krohn-Dehli har mere erfaring, og fordi det er en mere naturlig udvikling for Mathias Jensen, der kommer fra U21-landsholdet, og som måske har været Superligaens bedste i foråret.

Mandag udtog Åge Hareide de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup frem mod VM. Et af de navne, som flest siden har efterlyst, er Christian Nørgaard.

Brøndby IF-profilen er ikke blandt de 11 midtbanespillere, som Hareide læste op. Det er til gengæld folk som Pierre Emile Højbjerg, Daniel Wass, Mathias Jensen og Michael Krohn-Dehli. Landstræner Hareide forklarer fravalget således:

- Det handler om blandt andet erfaring. Vi tog Mathias Jensen og Robert Skov af unge drenge med, og så tog vi Krohn-Dehli med, fordi han har været skadesfri, spillet godt for Deportivo La Coruña og også kan bruges på samme position som Christian Nørgaard, og det kan Mathias Jensen også.

- Robert Skov er med for sine spidskompetencer. Han sparker godt til bolden og har en god fod, som han være nyttig i kampene. Det er en naturlig udvikling fra U21-landsholdet. Det er det samme med Mathias Jensen. Jeg synes, Mathias Jensen måske er den spiller, som har leveret bedst i Superligaen her i foråret, siger Hareide.

Som Robert Skov sagde tidligere på dagen, så glæder han sig over at være udtaget, men at han godt er klar over, at chancen er lille for at være blandt de 23 spillere, der rejser til Rusland. Landstræneren fastholder dog, at selv de spillere, der ikke har været med før, kan komme med.

- I udgangspunktet er alle i spil. Det er dem, man kan vælge fra. Skulle vi få skader i 23-mands-truppen, så er det rart at have mange at vælge mellem, i stedet for måske at have nogle få at vælge mellem. Det er derfor, vi vælger 35, som er det maksimale antal, siger Hareide.

Landstræneren skærer først truppen ned til 28 spillere, og den 4. juni er der deadline for den endelige trup på 23 mand. .


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.